Get latest jobs before others

Faaborg-Midtfyn Kommune søger skoleleder til Carl Nielsen Skolen

Faaborg-Midtfyn Kommune



Vores elevråd beskriver os som en skole med masser af aktiviteter og musik. ”Vi har venskabsklasser, fordybelsesdage, morgensang, musical og meget andet. Her er gode udeområder med multibaner, padelbane og sportspladser, så vi har altid noget at lave i pauserne. Der sker en masse ting på skolen, hvilket styrker vores fællesskab og gør det fantastisk at være elev på Carl Nielsen Skolen.”

Vil du være med til at understøtte elevrådets oplevelse af skolen, og videreudvikle en skole med stærkt fællesskab og traditioner?

Carl Nielsen Skolen i Nørre Lyndelse søger en engageret skoleleder, der sammen med medarbejdere, skolebestyrelse og elevråd vil tage ansvar for at videreudvikle skolens stærke fællesskab og pædagogiske retning, herunder fællesskabende læringsmiljøer.
Vi søger en leder, der vil tage ansvar for at styrke skolens udvikling og fortsætte arbejdet med fællesskabende læringsmiljøer, hvor alle elever trives og udfordres. Du vil være en tydelig og empatisk leder, der skaber tryghed og tillid, og som samtidig har et godt blik for både organisation og økonomi.

Vi har brug for en leder, der:

  • brænder for at sikre alle børn lige deltagelsesmuligheder i fællesskabet
  • arbejder analytisk og struktureret
  • tør træffe beslutninger, men også prioritere konstruktive dialoger og det relationelle arbejde i samarbejdet med ansatte, skolebestyrelse, forældre, skolelederkolleger og forvaltning
  • kan kommunikere troværdigt, synligt og transparent og kunne erkende egne fejl
  • er synlig og nærværende i hverdagen, både for elever, forældre og medarbejdere
  • er i besiddelse af en god portion humor
  • lytter til medarbejderne og medinddrager dem i opgaveløsningerne

Kvalifikationer
Du har erfaring med skoleledelse og undervisning samt en stærk pædagogisk indsigt.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve – sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.

Skoleområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler arbejder tæt sammen om skoleudviklingen, herunder særlige indsatsområder. Skolen deltager derfor løbende i centrale udviklingsarbejder, og det forventes, at du som leder indgår i det fælles arbejde inden for børne-/ungeområdet og på tværs i kommunen.
Pt. er der særligt fokus på at realisere politikernes ambitioner omkring ”Fællesskabende Læringsmiljøer”. Det har til formål at udvikle et pædagogisk og didaktisk fokus på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at alle børn skal være en del af fællesskabet i nærmiljøet.
Samtidigt bliver den kommunale specialklassestruktur fra og med skoleåret 2024-2025 ændret, så alle folkeskolerne i kommunen fremover vil skulle tilbyde lokale specialtilbud. Desuden er der 4 centrale specialklasser i kommunen.
Du kan læse mere om dette på Faaborg- Midtfyn Kommunes hjemmeside:
Faaborg-Midtfyn Kommune styrker skolefællesskaberne og opretter lokale specialklasser (fmk.dk)

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 01.12.2024.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med Skolelederforeningen. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det besluttet at tilbyde kontraktansættelser.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Opvækst og Læring, Søren Buch på tlf.: 7253 3150. (send gerne en sms forinden).
Ved ønske om et besøg på vores skole, kan der rettes henvendelse til skolens kontor tlf.: 7253 3780.
Du kan også tage et kig på Carl Nielsen Skolens hjemmeside: Carl Nielsen-skolen (aula.dk)

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest 07.10. 2024 kl. 12.
Første samtalerunde finder sted torsdag den 11.10. 2024.
Anden samtalerunde afholdes mandag den 21.10. 2024 , forud for samtalen vil du som ansøger skulle udføre en test. Både test og tilbagemelding på denne vil finde sted i uge 42.
Tilbydes du stillingen indhentes de nødvendige straffeattester.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

Afdeling: Center for Opvækst og Læring

Ansøgningsfrist: 07 October 2024

Placering: Gislev Skolevej 6

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Faaborg-Midtfyn Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Faaborg-Midtfyn Kommune

Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2650234//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.