Get latest jobs before others

Socialrådgiver søges til vores Børneteam

Vejle Kommune



Vi søger to nye kollegaer til vores børneteam i Familieafdelingen, da vi har fået tilført ekstra ressourcer.

Om jobbet
Vi er 31 socialrådgivere, 2 faglige konsulenter og 2 teamledere der søger vores nye kollegaer i børneteamet, til faste stillinger.
Børneteamets målgruppe er fra det ufødte barn til og med det 14. år.

Du vil blive en del af vores Familieafdelingen med et højt fagligt niveau, hvor vi tager fælles ansvar og spiller hinanden gode. Som rådgiver i Familieafdelingen vil du opleve, at du har mulighed for tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer, faglig konsulent og ledelse. Vi deltager som oftest to rådgivere på store netværksmøder, hvilket blandt andet giver mulighed for at være mere nærværende i mødet med børn, unge og familier. I dagligdagen og ved sagssparring med teamleder, faglig konsulent og øvrige ledelse, vil du opleve, at der er fokus på fælles ansvar og at finde den mest meningsfulde støtte for de børn, unge og familier, som vi er her for at hjælpe.

Dine primære arbejdsopgaver i Børneteamet vil være:

  • Generel sagsbehandling – herunder mødeafholdelse, rådgivning og vejledning
  • Håndtering af underretninger
  • Akutte opgaver
  • Iværksætte dag- og døgnforanstaltninger, samt følge op på disse
  • Inddragelse af barnet, herunder samtaler med børn
  • Iværksætte forebyggende foranstaltninger samt følge op på disse
  • Udarbejdelse af Afdækninger, Børnefaglige undersøgelser og Barnets Plan

Vi har fokus på et godt og tæt samarbejde med barnet/den unge, forældrene, netværket og vores samarbejdspartnere. I Familieafdelingen arbejder vi helhedsorienteret og dialogbaseret i sagsbehandlingen, hvor fokus er øget inddragelse af såvel privat som professionelt netværk, og hvor familien, barnet og den unge er medspillere gennem inddragende netværksmøder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med netværksinddragelse.

Om os
Familieafdelingen er beliggende i Skolegade 1 og på Boulevarden 19HK i Vejle. Vi er organiseret i fire rådgiverteams; Administration og Modtagelse, Børneteam, Børn med funktionsnedsættelse og Ungeteam.

Modtagelse: Modtager alle underretninger, foretager 24-timers vurdering, foretager screening, giver råd og vejledning samt iværksætte støtte efter §30 og handler i akutte sager.

Børneteam: Målgruppen er 0-14 år. Her foretages afdækning, udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse, samt udarbejdelse af barnets plan. Der iværksættes støtte efter Barnets Lov samt der afholdes opfølgning på foranstaltning.

Børn m. funktionsnedsættelse: Målgruppen er 0-15 år, hvor barnet har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. I teamet foretages målgruppeafklaring, bevilling og opfølgning vedrørende handicapkompenserende ydelser. Her udarbejdes børnefaglig undersøgelse og barnets plan. Der iværksættes støtte efter Barnets Lov samt der afholdes opfølgning på foranstaltning.

Ungeteam: Målgruppen er 15-18 (23) år, hvor den unge kan have enten sociale udfordringer og/eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Her udarbejdes børnefaglig undersøgelse og Barnets plan. Der iværksættes støtte efter Barnets Lov samt der afholdes opfølgning på foranstaltning. I teamet foretages ligeledes målgruppeafklaring, bevilling og opfølgning vedrørende de handicapkompenserende ydelser i sager hvor den unge har en
funktionsnedsættelse. I Unge er vi optaget af den gode overgang til voksenlivet.

Vi tilbyder dig

  • Et meningsfyldt job i en ambitiøs afdeling med fagligt dygtige kollegaer, som brænder for deres arbejde
  • En omskiftelig hverdag med fart på, og hvor vi trives med at dagene aldrig er ens
  • Et godt arbejdsmiljø hvor kollegaer er gode til at være der for hinanden, der er fokus på det gode fællesskab i teams og på tværs af afdelingen
  • En ledelse, som lytter, tager ansvar og sætter handling bag ord, samt er villig til at prøve nye tiltag af og tænke ud af boksen
  • En arbejdsplads, der tør gå nye veje, tænke kreativt og hele tiden ønsker at udvikle sig – samt har fokus på medarbejderinddragelse
  • Mulighed for hjemmearbejde, når den daglige drift tillader det
  • Intro og mulighed for sparring ved faglig konsulent. Vi sikrer, at du får den bedst mulige introduktion til arbejdet og afdelingen herunder sidemandsoplæring
  • Kompetenceudviklingsmoduler, hvor du som ny introduceres til, hvordan vi arbejder i Familieafdelingen
  • Introduktion til samt besøg hos relevante samarbejdspartnere
  • Supervision

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – erfaring fra børne- og ungeområdet vægtes højt
  • At du ser vigtigheden i, og formår at arbejde tæt sammen med familiernes private og professionelle netværk
  • At du er faglig og skriftlig stærk – og både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • At du betragter faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af dit arbejde – og har fokus på sagsflow
  • At du kan håndtere, at der altid vil være arbejdsopgaver, som skal varetages
  • At du kan bevare overblikket og prioritere opgaverne i en travl hverdag med komplekse opgaver
  • At du trives i en uforudsigelig hverdag med akutte opgaver
  • At du har en anerkendende tilgang – og samtidig trives i rollen som myndighedsrådgiver
  • At du formår at mentalisere og er interesseret i at blive bedre til dette
  • At du har lyst til at indgå i og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Erfaring i DUBU er en fordel, men ikke et krav
  • At du har kørekort, da der ofte forekommer møder ud af huset

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med start hurtigst muligt og senest 1. december 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse.
Der udbetales et fast fleksibilitetstillæg ift. arbejdstider, da der kan forekomme
arbejde uden for almindelig kontortid – dette som oftest planlagt.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse inkl.
karakterblad senest 10. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt 22. oktober 2024.

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Karen Ærø tlf: 30 70 57 83 eller teamleder Mette skytte på tlf: 23 99 99 48

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2650302//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.