Privatkunderådgiver til Hobro
Sparekassen Danmark
Er loyale og tilfredse kunder også dit varemærke?
Er du en tillidsvækkende person, der elsker at lave forretninger, rådgive og servicere privatkunder?
"Vi har en super god afdeling, hvor vi kan snakke om alt, hvilket også giver et godt samarbejde/miljø."
En kommentar fra seneste engagementsmåling i teamet.
Dit job som privatkunderådgiver i Hobro
Det helt centrale i stillingen er, at du har lyst til og ønsker at rådgive og sparre med vores kunder som det primære i din dagligdag.
Du får ansvaret for en spændende kundeportefølje med mange unge kunder, der enten lige er etableret i egen bolig eller drømmer om det.
Det bliver en vigtig opgave at få skabt en god relation til den bestående portefølje, hvor der også er plads til, at du kan udvikle din portefølje med nye kunder.
Kunderne skal kunne mærke din interesse i deres liv og deres økonomi og med rådgivning indenfor de relevante forretningsområder.
Vores dygtige kundemedarbejdere, der klarer en lang række administrative opgaver, vil være en god hjælp og støtte for dig som rådgiver.
Afdelingens succes afhænger af, om vi i fællesskab lykkes med en opsøgende tilgang til nye og eksisterende kunder.
Om teamet i Hobro
Vi hører til i hovedcenter Hobro, hvor du vil opleve et hus fyldt med liv og god stemning. Vi har bred sparrring på tværs af kompetencecentret og stabene, der også hører til i samme hus.
I spidsen for teamet har vi afdelingsdirektør Per Norup Olesen. En kommentar fra samme engagementsmåling beskriver Per meget godt:
"Per er nede på jorden og falder rigtig godt ind i afdelingen og bidrager med god humor, uformel tone, målrettethed, arbejdsglæde og sammenhold."
I vores team i privatkundeafdelingen er vi 26 rådgivere, hvoraf en er under uddannelse som finanstrainee.
Samtidig har vi regionens kompetencecenter tæt på i hverdagen, hvor vi kan hente assistance fra regionens specialister indenfor formue, bolig og forsikring. Hele teamet, som varetager regionens supportopgaver på privatkunderne, er også i Hobro
Om dig
Du kommer til at lykkes godt i dit nye job, fordi du:
- er udadvendt, initiativrig og kontaktskabende
- bidrager til kundevæksten via eget netværk og egne indsatser
- har nogen eller megen erfaring med rådgivning af privatkunder
- påvirker hverdagen med god energi
- tør handle og tage beslutninger på baggrund af sund fornuft
- skaber gode kundeoplevelser.
Det får du
I Sparekassen Danmark har vi ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Per Norup Olesen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 96575027
Mobil.: 40225960
[email protected]
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: