Get latest jobs before others

Deltidsstilling til Autismeteamet børn, unge og familier

Egedal Kommune



Vil du specialisere dig i det sociale arbejde omkring børn og unge med Autisme?

Autismeområdet er i vækst - flere og flere børn og unge diagnosticeres med en diagnose indenfor autismespektret, hvorfor vi har brug for flere socialrådgivere til området.

Vi har en deltidsstilling ledig på 32 timer pr. uge, med besættelse fra 1. nov. 2024.

En stilling som socialrådgiver i Autismeteamet
I Egedal Kommune består børnehandicapområdet af et handicapteam og et autismeteam. I autismeteamet sagsbehandles alle henvendelser, som vedrører børn og unge med en autismediagnose. Det gælder både de forebyggende forløb, de handicapkompenserende ydelser og den særlige støtte.

I Autismeteamet arbejder rådgiverne ud fra en autismeforståelse af, hvad den rette hjælp og løsning er, for børn og unge med autisme. Vi er optagede af kreative og individuelle løsninger, hvor vi samtidig fokuserer på, at barnet er en del af fællesskabet. Vi er også optagede af den relationelle betydning, når en autismediagnose fylder i en families hverdag. Vi finder både løsninger i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og aflastning, men i særdeleshed også den særlige støtte som viser sig ved screeninger og afdækninger.

Vi har et tæt samarbejde med særligt vores skoleafdeling.

Vi er opmærksomme på, at du som socialrådgiver ikke nødvendigvis har viden omkring autisme. Vi tilbyder derfor et introforløb, hvor der er fokus på læring omkring diagnosen, skolemuligheder for barnet med autisme og det særlige fokus som der kan være i børnesamtalen.

Om os
Vores Social og Handicap afdeling dækker hele det specialiserede område, og er organiseret i en myndighedsafdeling og en udføreafdeling.

Vi ønsker, at tiltrække fagligt dygtige og innovative medarbejdere med lyst og evne til, at indgå i en styrket indsats på det sociale og handicapkompenserende område. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed, både i forhold til sagsbehandlingen og til de socialfaglige løsninger. Vi har brug for kollegaer, der både kan være tydelig og professionel i samarbejdet med familierne, og i forhold til at indgå i de rammer, vi har i Egedal Kommune.

På børneområdet er vi organiseret i fire teams -styrket autisme, styrket handicap, modtagelsen og social børn. Stillingen er forankret i Autismeteamet, som bliver opnormeret til 8 medarbejdere. Til sammen er der i alt 30 rådgivere på børneområdet i Egedal Kommune, og til daglig fungerer gruppen som ét samlet team. Der er 2 teamledere og 1 koordinator tilknyttet børneområdet, som både står for den faglige sparring og personaleledelsen.

Om dig
Udover at være uddannet socialrådgiver, lægger vi vægt på, at du kan påtage dig rollen som myndighedsperson, samt er god til at samarbejde med familierne, børnene og de unge samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
Derudover ønsker vi, at du:

  • brænder for børn, unge og familieområdet og gerne har myndighedserfaring inden for autismeområdet
  • kan være nysgerrig og respektfuld i mødet med borgeren
  • er i stand til at være mødeleder og er god til at nedtrappe konflikter
  • bidrager med et åbent blik for muligheder og løsninger i den daglige opgaveløsning
  • er omstillingsparat, og kan navigere i en travl hverdag
  • kan arbejde inddragende i forhold til familier og deres netværk
  • bruger IT som en sikker og naturlig ting i det daglige arbejde

Vi kan tilbyde dig

  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, med kompetente og engagerede kolleger, hvor der er rum til nye tanker og kreative løsninger, samt daglig sparringsmulighed med dine kolleger og ledelsen
  • en arbejdsplads, hvor vi afholder inddragende netværksmøder, og hvor vi anvender en kombination af ICS og Signs of Safety i form af tavlemøder med rådgiver som mødeleder
  • en arbejdsplads hvor vi er i tæt samarbejde med skole omkring de specifikke udfordringer
  • en arbejdsplads der har tydelige arbejdsgange, hjælpevejledninger og skabelonsystemer, som letter det daglige administrative arbejde
  • supervision og fokus på løbende intern opkvalificering
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor vi tilstræber at efterkomme de ønsker medarbejderne har til strukturering af deres arbejde og arbejdstid, så længe det ikke går ud over arbejdet med børn og familier

Særligt vil vi, ud fra dit erfaringsgrundlag, tilbyde et introduktionsprogram, som ud over at introducere dig til opgaverne i en myndighedsafdeling, også vil fokusere på at give dig viden omkring autisme.

Dette vil bl.a. ske ved;

  • introduktion til autisme, diagnosen og dens forskellige udtryksformer
  • autisme og skole, hvilke læringsmiljøer tilbydes til børn med autisme, og hvad skal man være særligt opmærksom på
  • børnesamtalen, hvilke særlige forhold og opmærksomhedspunkter gør sig gældende når du som rådgiver skal afholde en børnesamtale med et barn med autisme.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn forhandles individuelt og efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ved ansættelse i Egedal Kommune, skal der indhentes børne- og straffeattest.
Vi har en stilling ledig på 32 timer pr. uge, med besættelse 1. nov. 2024.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Karina Skipper 7259 6593 eller socialrådgiver i teamet Signe Egebjerg 7259 6595

Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, samt relevante bilag, så den er os i hænde senest 23 okt. 2024

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. okt. 2024.

Afdeling: Børneteam for Social og Handicap

Ansøgningsfrist: 23 October 2024

Placering: Dronning Dagmars Vej, 200, 3650, Ølstykke, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Egedal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2651248//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.