Get latest jobs before others

Kemiker med interesse for farmaceutiske analyser søges til vores kemiske afdeling

Eurofins Danmark



Firmabeskrivelse
Har du lyst til at springe ud i nye opgaver og blive en del af et ambitiøst team? Så læs mere her.
Eurofins BioPharma Product Testing Denmark A/S er et verdensførende globalt kontraktlaboratorium på lægemiddelområdet, og vi servicerer den farmaceutiske industri med mikrobiologiske og kemiske analyser, proceskontrol samt rådgiver om laboratorieydelser efter GMP.
Eurofins BioPharma Product Testing har mere end 35 års erfaring med at udvikle og udføre metoder for den pharmaceutiske industri.Vi søger en engageret kemiker, som har lyst til at være del af en dynamisk gruppe, med stor diversitet i arbejdsopgaverne.

Stillingsbeskrivelse
I stillingen vil du få fagligt ansvar for en række farmaceutiske analyser, hvor du vil komme til at arbejde med kvalitetssikring samt optimering og udvikling af metoder. Da vi anvender en lang række analyseudstyr som HPLC, GC, IC, ICP/AES, ICP/MS, UV/VIS og FT-IR vil stillingen tillige indebære arbejde med instrument-softwares i et GMP kontrolleret miljø. Herudover vil du også skulle arbejde med opdatering og udfærdigelse af kvalitetsstyringsdokumenter samt afvigelsesbehandling.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige kemikere samt laboranter, hvor effektivitet og faglighed er i højsædet.

Stillingen indebærer også kontakt med kunder og opfølgning heraf. Du kan forvente, at du i løbet af din hverdag både vil arbejde på kontoret og løbende være tilstede på laboratoriet.

Vi tilbyder et spændende job, hvor læringskurven er stejl, og der er fokus på både faglig og personlig udvikling. Det er vigtigt, at du trives i en foranderlig og dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og prioriteringer ofte ændres.

Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer

  • Du har en relevant kandidatuddannelse, f.eks. kemiingeniør, cand.scient. i kemi eller lignende med viden inden for analytisk kemi
  • Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med at anvende diverse analyseinstrumenter som ICP/MS, ICP/AES, HPLC og GC
  • Det er ønskeligt, at du har arbejdet med GMP og har kendskab til kvalitetssikring. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde med farmaceutiske analyser og har lyst til at lære nyt og udvikle dig

Personlige kvalifikationer
Som person kan du holde overblikket, selvom din hverdag er travl, og du evner at arbejde systematisk og effektivt. Du har gode samarbejdsevner og udviser fleksibilitet i hverdagen, så de vigtigste opgaver bliver prioriteret først. Du har en god forretningsforståelse og formår at sætte kvalitet i højsædet.
Du er åben, ærlig og nyder at dele viden med kolleger, og du kommunikerer effektivt både på dansk og engelsk, i tale og på skrift.

Yderligere oplysninger
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en spændende kemikerstilling i en dynamisk, international virksomhed i vækst, der er blandt verdens største laboratorier i et inspirerende arbejdsmiljø med ligesindede professionelle.

Arbejdssted
Ørnebjergvej 1, 2600 Glostrup.

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Dine arbejdstimer placeres i tidsrummet mellem kl. 6 og 18, mandag til fredag.

Ansættelsesstart
Hurtigst muligt.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Lokation:
2600 Glostrup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Eurofins Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Eurofins Danmark

Smedeskovvej 38, 8464 Galten

Eurofins Gruppen i Danmark består af fire laboratorier, der arbejder med hver sit område. Vi har opbygget en række kompetencecentre inden for specifikke områder, hvilket er med til at sikre vores kunder en optimal kvalitet, et højt serviceniveau samt helhed i løsningen.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2651293//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.