Get latest jobs before others

Attraktiv stilling som leder af Høje-Taastrup Kommunes kriminalpræventive indsats

Høje-Taastrup Kommune



Kunne du tænke dig at lede Høje-Taastrup Kommunes succesfulde og højt prioriterede kriminalpræventive indsats med en stærk tradition for netværksløsninger og tværfagligt samarbejde?

Politisk opbakning og ambitiøs strategi
Som leder af Høje-Taastrup Kommunes kriminalpræventive indsats skal du være med til at løfte Byrådets ambition om uddannelse til alle. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige ledere og medarbejdere i Unge og Uddannelsescenteret samt videreudvikle et allerede eksisterende og stærkt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. I Høje-Taastrup Kommune er der stor og vedvarende politisk interesse og opbakning til det kriminalpræventive område, som over de seneste år er lykkes med at sikre et markant fald i kriminaliteten.

Ledelsesansvar og forventninger
Du er en erfaren leder, der tidligere er lykkedes med at skabe aktørskab omkring denne dagsorden, eller også er du godt på vej og har gjort dig dine første ledelseserfaringer på anden vis. For os er god ledelse at kunne udvikle og omsætte vores fælles strategi til konkrete opgaver, at sikre tværgående koordinering og faglig udvikling samt at skabe rammerne for et trygt og udviklende arbejdsmiljø. Det kræver at man kan formidle strategier og beslutninger klart og præcist til politiske beslutningstagere samt til pressen, borgere og samarbejdspartnere.

Faglighed og nysgerrighed
Det er vigtigt, at du bærer en solid faglighed omkring det kriminalpræventive arbejde med dig, men også at du stadig er nysgerrig på, hvordan indsatserne kan udvikle sig i takt med at vi opnår en bedre forståelse for, hvad der virker for de unge. Hele Unge og Uddannelsescenteret er optaget af at forbedre vores metoder for ungeinddragelse, imødekomme diversitet med inkluderende ungefællesskaber, hvor ung til ung skal være et bærende princip ved siden af de håndholdte individindsatser.

Om teamet
Du bliver leder for en række fagligt forskellige og meget engagerede medarbejdere, som med rette har en stolt tilgang til egen faglighed, men samtidig med en uhøjtidelig omgangstone, hvor tilliden til hinanden er vægtet højt. Vi har brug for, at du som leder er med til at spille teamet fagligt gode sammen, og derfor faciliterer videndeling og faglig sparring systematisk. Teamet arbejder primært udgående, men har fælles base på vores nye rådhus, som skaber rammerne for et mere fleksibelt arbejdsliv. Du skal være optaget af, hvordan du både styrker fleksibiliteten for den enkelte og samtidigt sikrer sammenhængskraften og fællesskabet i teamet.

Dine primære ansvarsområder

  • Daglig ledelse for det kriminalpræventive team, som består af 7 medarbejdere
  • Ledelse og faglig sparring af:
    • Reaktive indsatser såsom god løsladelse, exit-program og forebyggelse af ekstremisme, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
    • Proaktive indsatser såsom paragraf 115 samarbejde, forebyggende undervisning, samarbejde med lokale aktører
  • Kommunikation og opfølgning på kriminalitetsbilledet (være helt opdateret også på nye tendenser)
  • Koordinering ved akutte hændelser
  • Brugen af data til at arbejde med effektbaserede indsatser
  • Udvikling af ungefællesskaber, som kan inkludere den kriminalpræventive indsats primære målgruppe
  • Samarbejde med skoler, klubber og boligområder om situationel forebyggelse
  • Prioritering af indsatserne i en vækstkommune med diversitet og udvikling i boligområderne

Læs mere i Job- og kompetenceprofilen

Yderligere information
Jobbet ønskes besat pr. 1. december 2024. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og følger reglerne om ny løn.

Ansøgningsfristen er torsdag den 10. oktober 2024

Vi holder 1. samtale den 21. oktober 2024 og 2. samtale den 30. oktober 2024. Vi anvender test og case ved 2. samtale.

Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via kommunens hjemmeside.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte centerchef Tanja Steffe Nøhr på telefon 21 64 83 04.

Læs mere om Høje-Taastrup kommunes strategi for den kriminalpræventive indsats

Afdeling: Unge- og uddannelsescenter

Ansøgningsfrist: 10 October 2024

Placering: Rådhusstræde 1, 2630, Taastrup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Høje-Taastrup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2651823//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.