Get latest jobs before others

Uddannelsesbefalingsmand til værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Beredskabsstyrelsen



Uddannelsesbefalingsmand til værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Kan du lide at undervise? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen opleves interessant og udfordrende? Så har vi måske et job til dig.

Om os
Beredskabsstyrelsen Sydjylland opretholder et døgnberedskab I Syddanmark samt uddanner årligt ca. 100 værnepligtige til redningsspecialister.
Derudover gennemfører Beredskabsstyrelsen Sydjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, inkl. rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere i beredskabsfaglige emner.

Om stillingen
Du vil få en stilling i et spændende miljø, hvor du vil være med til at uddanne og lede især værnepligtige, men også frivillige og eksterne kursister. Du vil også indgå i vagtordningen og dermed rykke ud til både lokale, regionale og nationale hændelser. For at vedligeholde nuværende og tilegne dig nye kompetencer gennemfører du en række kurser og uddannelser.

Beredskabsstyrelsen Sydjylland er en dynamisk organisation med en hurtigt skiftende hverdag, hvor du bliver en del af et engageret og kompetent kollegateam, der lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen.

I dagligdag skal du:

  • Deltage i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og videreudviklingen af uddannelsen af værnepligtige, frivillige og eksterne kursister.
    • Medvirke til at sikre, at de værnepligtige, frivillige og eksterne kursister oplever uddannelsen som anvendelig, interessant og tidssvarende.
    • Gennemføre undervisning - både inden for og uden for normal arbejdstid.
    • Indgå i den døgnbaserede udrykningsvagt - som vagthavende.

Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse og har eventuelt nogle års erfaring fra Beredskabsstyrelsen eller lign.

Som person forestiller vi os, at du:
• Brænder for at formidle viden ved at undervise værnepligtige, frivillige og eksterne kursister.
• Kan lide at lede mindre enheder – i dagligdagen og under indsats.
• Kan arbejde i teams.
• Kan arbejde selvstændigt inden for givne rammer.
• Kan se løsninger frem for begrænsninger.
• Er god til at planlægge.
• Er fleksibel - både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jacob Bolvinkel på telefon 72 85 22 50.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2024. Samtaler forventes gennemført snarest derefter. Ansættelsen er fra 1. november 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Beredskabsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Beredskabsstyrelsen

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2651919//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.