Get latest jobs before others

Driftsstærk afdelingschef til Centerindgang og Driftsunderstøttelse i Jobcenter København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Driftsstærk afdelingschef til Centerindgang og Driftsunderstøttelse i Jobcenter København
Danmarks største Integrationsindsats søger en afdelingschef med høj faglighed og stort engagement.

Jobcenter København − Sprog og Integration har en ambitiøs indsats for kommunens flygtninge. Vi har travlt og søger derfor en chefkollega til afdelingen Centerindgang og Driftsunderstøttelse i jobcentret på Emdrupvej.

Afdelingens opgaver
Afdelingens primære opgave er at yde tværgående driftsunderstøttelse til alle centrets afdelinger og betjene vores centerindgang. Afdelingen varetager den samlede, tværgående driftsunderstøttelse af centrets borgerrettede afdelinger, både fagligt og administrativt.

Afdelingen har til opgave at understøtte og kvalitetssikre centerets borgerrettede praksis og varetager derudover de faglige og administrative backoffice-opgaver, som går på tværs af flere afdelinger. Der er tale om opgaver som fx kvalitetskontrol, tilsyn, arbejdsgange, produktionsunderstøttelse, data og systemkendskab m.m. Derudover varetager afdelingen telefonbetjening og bemanding af centrets informationen i centerindgangen, hvor borgere ledes videre til aktiviteter i huset. Endelig varetages en række tværgående administrative opgaver i relation til borgerne. Afdelingen har samlet ca. 22 medarbejdere.

Centrets opgaver
Centret varetager en bred vifte af opgaver på integrationsområdet såsom modtagelse af flygtninge og midlertidig boligindkvartering af flygtninge og fordrevne, jobformidling, virksomhedsindsats, myndighedsopgaver, integrationsundervisning og koordinering af danskuddannelse. Du vil blive en del af en engageret chefgruppe på 10 kollegaer med høj faglig standard, der har hvert sit ansvarsområde, men som sammen løfter den fælles opgave.

Vi forestiller os en afdelingschef, der har

  • erfaring med styring af effektiv og sikker drift
  • ambitioner om at bedrive god personaleledelse
  • kompetencer inden for forandringsledelse
  • kendskab til integrations- og beskæftigelsesområdet
  • erfaring fra politisk styrede organisationer med bl.a. at omsætte lovgivning til drift
  • evnen til at sikre høj faglighed og kvalitet i afdelingens opgaveløsning
  • evnen til at skabe meningsfulde og resultatbårne samarbejdsrelationer
  • relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • et betydeligt personligt drive og en stor arbejdskapacitet
  • ansvarlighed som en personlig kernekompetence

Vi tilbyder
Som afdelingschef får du mulighed for at skabe resultater i den samlede tværgående driftsunderstøttelse af Jobcenter København – Sprog og Integration. Du bliver en del af en professionel organisation med høje, faglige ambitioner både på egne og borgers vegne. Du får en udfordrende og alsidig stilling med et bredt ansvarsområde, hvor styring af effektiv og sikker drift i samspil med en tydelig og nærværende personaleledelse er centralt.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende aftaler mellem KL og relevant faglig organisation. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter principperne om Ny Løn. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelse.

Stillingen ønskes besat senest den 1. december 2024. Ansættelsesstedet er Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Maja Agu på 2810 1786.

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Der afholdes 1. samtale i uge 41 og 2. samtale i uge 43. Der indgår test ved Genitor mellem 1. og 2. samtale.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at inde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Jobcenter København – Sprog og Integration: vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Politik og administration

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 06.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2652139//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.