Get latest jobs before others

Erfaren leder med et stort hjerte for kunst og kultur for og med børn og unge til Billedskolen i Tvillingehallen og Teaterskolen Teaterbutikken | Købe

Københavns Kommune



Erfaren leder med et stort hjerte for kunst og kultur for og med børn og unge til Billedskolen i Tvillingehallen og Teaterskolen Teaterbutikken
Efter 21 år går lederen af Billedskolen og Teaterbutikken på pension. Derfor søger vi en leder, der kan videreføre skolens visioner og er engageret i at udbrede og udvikle billede- og scenekunst til de københavnske børn og unge. Er du en erfaren leder, og brænder du for kunst og kultur for børn og unge, så giver vi her nogle bud på, hvad vi kan tilbyde, og hvorfor det er en attraktiv stilling for dig at søge.
Billedskolen og Teaterbutikken har en lang historie og har gennem mange år sat præg på den del af den københavnske børnekultur, der har med billed- og scenekunst at gøre. Skolerne har en professionel faglig tilgang til arbejdet med undervisning i billedkunst og scenekunst for og med børn og unge.

Du bliver leder for to velfungerende kunst- og kulturhuse med hver deres særlige profil. På Billedskolen og i Teaterbutikken bliver du mødt af fagligt kvalificerede og engagerede medarbejdere, der brænder for deres fag og for de mange børn og unge, der passerer gennem husene hver dag året rundt. Du vil opleve den store glæde, det er at møde ind til nye projekter og udstillinger, altid at kunne kigge ind til eleverne i værkstederne, møde elever på pladsen, som er i gang med at øve en scene eller er i gang med en teaterleg. Her er du midt i det hele med det hele omkring dig og helt tæt på de mange forskellige aktiviteter.

Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til faglig og pædagogisk udvikling, og derfor har vi fokus på videndeling og idegenerering i fællesskab. Et godt, forpligtende fællesskab er i det hele taget det, der kendetegner kulturen i de to huse og måden, vi tænker på, når vi løser kerneopgaven. Og det fællesskab kan du blive en del af.

Billedskolen og Teaterbutikken har en aktiv bestyrelse, en engageret forældregruppe og en bred pallette af samarbejdspartnere fra skoler, museer samt kunst- og kulturinstitutioner i København, som er en vigtig opgave at vedligeholde.

Vi forventer, at du som ny leder

  • har relevant ledererfaring og gerne en lederuddannelse
  • kan navigere i en politisk ledet organisation
  • er visionær og strategisk og sammen med medarbejderne kan sætte kursen for Billedskolen og Teaterbutikken
  • kan lede og gå i dialog med den engagerede og fagligt topkvalificerede flok af medarbejdere
  • kan stå for skolens daglige drift i tæt samarbejde med Billedskolens souschef, Teaterbutikkens koordinator og de administrative medarbejdere
  • har mod til at træffe beslutninger – også de svære

Vi vægter, at du

  • har indsigt i kunstneriske processer, undervisning og i det faglige grundlag for de to huse, hvor det sprudler med ideer og god energi, når nye spændende projekter skal udvikles
  • har fokus på både gode traditioner og udvikling i et kunstnerisk, rummeligt og inkluderende læringsmiljø. At du vil arbejde for elevernes nysgerrighed og glæde ved kunstneriske udtryksformer
  • vil sikre og vedligeholde det værdiskabende samarbejde mellem Billedskolen og Teaterbutikken samt relationen til Musikskolen
  • evner at fastholde et godt samarbejde med bestyrelse, forældre og øvrige samarbejdspartnere, så Billedskolen og Teaterbutikken fortsat kan være aktive og synlige som inspirerende sparringspartnere i de netværker, som skolen er en del af
  • vil sikre arbejdsmiljøet for personalet, så det er rummeligt med plads til forskellighed
  • er positiv, lydhør, besidder autenticitet og udviser arbejdsglæde, der smitter

Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling og bliver motiveret af beskrivelsen, så glæder vi os til at høre fra dig.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide endnu mere?
Læs mere om stillingen i job- og personprofilen her. På www.billedskolen.kk.dk og teaterbutikken.kk.dk kan du desuden læse meget mere om de to skoler.
Du kan få yderligere information om stillingen hos centerchef for Unge og Fritid, Christine Haahr Bach, på 2928 1604 eller souschef Anders Rodin på 5370 0065.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 9. oktober 2024
Første og anden samtalerunde afholdes den 21. oktober og 28. oktober. I ansættelsesforløbet indgår en profiltest.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Ansøgningsfrist: 09.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2652148//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.