Product Specialist, Accessory
Toyota Danmark
Hos Toyota arbejder vi intensivt på at transformere os fra en traditionel bilvirksomhed til en bæredygtig mobilitetsleder med fokus på el, mobilitet og innovation. Vi har en klar vision for at vores vækst, nye bilmodeller og produktkoncepter afspejler denne dynamiske udvikling.
I hjertet af denne transformation finder du vores afdeling, Offer Deploy (Produktafdeling) – selve motoren i vores virksomhed. Her skabes grundlaget for salget af vores biler, og som Product Specialist – Accessory, vil du spille en afgørende rolle i vores fremtid.
Din rolle i Toyota Danmark
Vi søger en kommerciel specialist, som kan drive både udviklingen, implementeringen samt driften af vores tilbehørsstrategi ”end to end”. Du vil blive en del af et kompetent Produkt-team på otte specialister, og arbejde tæt sammen med din nærmeste leder, General Manager i Offer Deploy. Din rolle vil også inkludere samarbejde med vores hovedkontor i Bruxelles, Toyota Financial Services samt forskellige afdelinger i Toyota Danmark. Dine opgaver vil være delt ligeligt mellem strategiske initiativer, kampagner, produkt-træninger og operationelt arbejde, med fokus på at lede tilbehørsstrategien for Toyota og samtidig yde støtte til vores Lexus-modelprogram.
Dine ansvarsområder vil inkludere:
- Udvikling og eksekvering af en stærk tilbehørsstrategi baseret på markeds- og kundeindsigter.
- Justering af planer og strategier baseret på ændringer i markedet og konkurrentlandskabet.
- Samarbejde med vores forhandlernetværk og træningsteam for at sikre en optimal kundeoplevelse.
- Koordinering af tilbehørsaktiviteter internt samt sikring af høj kvalitet i prognoser og supply planning.
- Product Management samt drift i vores systemer for prissætning, logistik og e-commerce
- Støtte til vores forhandlernetværk med information og træning inden for produktdetaljer, kampagner og systemer.
Hvem er du?
Du har gerne erfaring fra bilindustrien, hvor du har arbejdet i en kommerciel rolle i salg eller på eftermarkedet, og kan trække på denne erfaring i din rolle. Eller måske har du erfaring med salg, eftermarked og strategi fra en anden branche. Vigtigere er det, at din forståelse af kommercielle processer er veludviklet, og at du mestrer balancen mellem volumen og indtjening. Som en stærk kommunikator både på dansk og engelsk, evner du at håndtere mange opgaver og deadlines effektivt.
Dine nøglekompetencer inkluderer:
- Solid forståelse af kommercielle processer, og evne til at balancere volumen og indtjening.
- Kreativt mindset til udarbejdelse af tilbehørsaktiviteter.
- Stærke kommunikative færdigheder på både dansk og engelsk.
- Evne til at håndtere mange opgaver og deadlines effektivt.
- Erfaring med projektledelse.
- Superbruger-kompetencer i Excel og PowerPoint.
- Trives med at have mange bolde og systemer i luften på samme tid.
- Du er en specialist i at opbygge og vedligeholde stærke og effektive arbejdsrelationer med forskellige interessenter.
Vores værdier er kernen i alt, hvad vi gør hos Toyota
Vi lægger stor vægt på vores 5 C’er: Coaching, Courage, Creativity, Curiosity og Collaboration. Det betyder, at vi forventer, at du har modet til at dele dine idéer, er nysgerrig og kreativ i din tilgang til nye løsninger, og at du evner at samarbejde på tværs af organisationen.
Hos Toyota værdsætter vi både resultater, og hvordan vi arbejder sammen som et team. Vi belønner ikke blot vores medarbejdere for at nå deres mål, men også for den positive indflydelse de har på deres kolleger og arbejdspladsen.
Klar til at gøre en forskel?
Som en del af Toyota vil du få mulighed for at arbejde i vores moderne og åbne kontorlandskab i Søborg, hvor du selv har fleksibilitet til at planlægge din tid og opnå den rette balance mellem dit job og dit privatliv.
Inklusion er en grundpille i vores kultur. Vi tror på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med, og vi sætter stor pris på mangfoldighed af perspektiver. Hos Toyota føler alle sig velkomne og hørt, og vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor hver enkelt medarbejder kan udfolde sit fulde potentiale.
Vi gennemfører løbende samtaler og ansætter først, når vi har fundet den helt rette kandidat til rollen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte General Manager Alexander Thornton på e-mail [email protected]
Søg allerede i dag - vi ser frem til at læse dit CV og din motiverede ansøgning!
Om Toyota Danmark
Toyota er et af verdens største bilbrands med en klar vision om at gøre flest mulige mennesker mobile med mindst muligt aftryk på vores klode. Vi er en dynamisk og værdibaseret virksomhed med en ambitiøs vækststrategi og en unik servicekultur.
Vi har haft stor succes i mange år, og Toyota er således et af de mærker, der kører flest biler af på vejene i Danmark. Samtidig kan vi bryste os af, at Toyota-bilejere er de mest tilfredse, når det gælder kundeoplevelsen i salgslokalet og på værkstedet.
Hos Toyota Danmark A/S bliver du en del af et passioneret og succesfuldt team af dygtige kollegaer på vores hovedkontor i Søborg. Vi ønsker at opbygge den bedste og mest inkluderende arbejdsplads for vores medarbejdere, hvor alle, uanset alder, køn, seksuel orientering, kultur, race, etnicitet eller handicap, kan føle sig trygge ved at være sig selv, bliver respekterede, engagerede, værdsatte og i stand til at forløse deres potentiale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: