Get latest jobs before others

HR-jurist til Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen



HR-jurist til Domstolsstyrelsen

Drømmer du om at blive en del af et kompetent og engageret HR-team, hvor du får sparring fra gode kolleger? Vil du have et meningsfyldt job, hvor du kan blive ved med at udvikle dig inden for både juraen og HR?
Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens HR-center.

En bred vifte af opgaver inden for personalejura og HR
I HR-centeret varetager vi de overordnede arbejdsgiveropgaver for Danmarks Domstole. Vi medvirker til, at Danmarks Domstole er en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere. Vi er ansættelsesmyndighed for ca. 900 ansatte, herunder alle dommere og dommerfuldmægtige. Derudover rådgiver vi retterne i konkrete personalesager vedrørende de ca. 1.500 kontoransatte og øvrige ansatte, der er ansat i retterne.

Hos os får du et afvekslende og lærerigt job, hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for personalejura og HR. Det vil fortrinsvis være konkrete sager og spørgsmål. Det kan f.eks. være om håndteringen af sygefraværssager, om ferie- og barselsreglerne, arbejdstidsspørgsmål eller spørgsmål i forbindelse med ansættelse eller afskedigelse.

Derudover kommer du også til sammen med erfarne kolleger at behandle sager af mere generel karakter – fx implementering af nye regler på personaleområdet.

Du får endvidere mulighed for at deltage i rekrutteringer. Det gælder alle led af processen, herunder at skrive stillingsopslag, deltage i ansættelsessamtaler og varetage kontraktforhandlinger i forbindelse med ansættelsen.

Du får en bred kontakt til chefer og medarbejdere ved retterne og i Domstolsstyrelsen.

Vi finder de gode løsninger sammen
Vi er 21 engagerede medarbejdere i HR-centeret. Vores hverdag kendetegnes ved arbejdsglæde, videndeling, uformelt samarbejde og godt humør. Vi arbejder både selvstændigt og i teams afhængig af opgaverne.

Vi sætter en ære i at have en høj faglighed, yde god service og finde de gode løsninger. Vi lægger stor vægt på at bidrage bedst muligt til Danmarks Domstoles samlede opgaveløsning og opfyldelsen af vores fælles mål.

Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er en dygtig jurist (cand. jur. eller cand. merc. jur.).

Det er en fordel, hvis du har kendskab til ansættelsesret, men det er ikke en betingelse. Det vigtigste er, at du synes, at området er spændende – så skal vi nok lære dig resten.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • Du arbejder struktureret og mestrer balancen mellem grundighed og effektivitet
  • Du er serviceminded og kan lide at hjælpe andre med at finde gode løsninger - også når det er besværligt
  • Du har empati og kan håndtere samtaler, der kan være menneskeligt krævende
  • Du formulerer dig godt og korrekt – både skriftligt og mundtligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg afhængig af dine kvalifikationer og forudgående erfaring.

Du bliver omfattet af en flekstidsordning og får mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk

Styrelsen har både lokaler på Amagerfælledvej og på Gammel Mønt. I denne stilling får du arbejdssted på Amagerfælledvej 56.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Tina Henriksen på tlf.nr. 23 34 55 11 eller souschef Rikke Ladefoged på tlf.nr. 41 10 06 51.

Ansøgningen
Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem senest onsdag den 9. oktober 2024, kl. 12.
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevante eksamenspapirer (med karakterer for både kandidat- og bacheloreksamen).

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 23. og 25. oktober. Hvis du er forhindret disse dage pga. ferie eller andet, må du meget gerne skrive det i din ansøgning.

Afdeling:
Amagerfælledvej 56, København S

Lokation: Domstolstyrelsen

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Domstolsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (09 October 2024)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2652722//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.