Get latest jobs before others

Dansklærer søges til 1. årgang snarest muligt

Hvidovre Kommune



Brænder du for undervisning i indskolingen og for et tæt teamsamarbejde, hvor vi i fællesskab skaber en motiverende skoledag for vores skønne elever, så er en stilling hos os lige noget for dig!
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet lærer til opstart i barselsvikariat hurtigst muligt med mulighed for efterfølgende fastansættelse.
Udover dansk er der også i skemaet idræt og engelsk på 1. årgang samt en delt klasselærerfunktion.

Er du musiklærer, vil det også have interesse, såvel som evt. andre fagkombinationer.

Der er en forventning om, at du ønsker at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring hele 1. årgang - både i planlægningen af undervisningen og i samarbejdet omkring årgangen.

Derudover vil du blive en del af en samlet skole, med fokus på både årgang, afdeling og den hele skole.

Blev du lærer for at gøre en forskel?
Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer - beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0. til 9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0. til 10.klasse i vores gruppeordning for elever inden for autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.

På Frydenhøjskolen er ikke mange dage ens. Vi har elever fra alle samfundslag og med mange forskellige kulturelle baggrunde. Frydenhøjskolen ligger i Avedøre. Der er en del børn med både sociale og faglige udfordringer, som til tider kan gribe ind i hverdagen og kræve overblik og fleksibilitet i forhold til undervisningen.

I en uforudsigelig hverdag er det vigtigt, at arbejdspladsen skaber en god og tryg ramme, som fundament for trivsel og læring hos både elever og medarbejdere. Derfor arbejder vi bevidst på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Derudover arbejder vi med co-teaching. Co-teaching er en metode til at sikre et endnu større samarbejde om den faglige udvikling blandt vores medarbejdere og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

Vi er en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Nysgerrighed, fællesskab og udsyn er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste undervisningsrammer skabes i børnenes læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du tror på, at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.

Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam og indgår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle lærere modtager en Chromebook ved opstart, som bruges dagligt ift. både undervisning og teamsamarbejde.

Vores forventninger til dig:

  • Du er læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for dine fag
  • Du har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet
  • Du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet og gerne med indblik i planlægning og organisering i årgangsundervisning
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Du ved, at arbejdet med trivsel og fællesskabet er vigtigt og du tilgodeser dette i din daglige planlægning
  • Du er ambitiøs på elevernes vegne
  • Du kan justere din praksis og tilpasse dig børnegruppens behov
  • Du er lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
  • Du anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource

Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer, som også tilbyder mentorordning for nyansatte medarbejdere
  • Et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • En skole med dygtige og engagerede faglige vejledere - både indenfor faglighed og trivsel
  • Et tæt internt samarbejde såvel som et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Hvidovre Kommune og Danmarks Lærerforening har en lokalaftale om lærernes arbejdstid, der skaber respekt for både den enkelte lærers professionelle råderum samt den kerneopgave lærerne skal løse sammen.

Har du lyst til at være en del af vores arbejdsplads med 720 elever og 140 fastansatte medarbejdere, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Ansættelsesvilkår og proces
Opstart i barselsvikariat hurtigst muligt med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst og aftaler.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2024.

Samtaler forventes afviklet torsdag den 24. oktober 2024 mellem 15-19.

Kontakt
For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder Lena Andersen på tlf. 50 84 39 54.

Afdeling:
Egevolden 106, Hvidovre

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hvidovre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2652990//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.