Get latest jobs before others

Marketingansvarlig for Nibe Festival - barselsvikar

Curia



Lokation: Nibe

Nibe er den ægte festivaloplevelse, hvor du kan se musikerne i øjnene, mærke pulsen i brystkassen, beatet i fødderne og skovens duft i næsen. Du er nemlig tættere på alt. Tættere på fællesskabet, festen, musikerne, naturen, hyggen og vennerne, både de nye og dem fra gamle dage. Det er derfor, vi kalder os for Danmarks største intime festival.

Nibe Festival er siden 1999 blevet afholdt i Skalskoven – et af landets smukkeste festivalområder. Festivalen er drevet af over 4.700 frivillige medhjælpere, der brænder for musikken, fællesskabet og det kick, det giver at være med til at afvikle Nordjyllands største tilbagevendende musikbegivenhed. Alle medhjælpere løfter i flok og bidrager til, at Nibe Festival år efter år er én af Danmarks største og mest besøgte festivaler.

Nibe Festival er en stor organisation, som foruden de mange frivillige i festivaldagene, drives af otte fastansatte og en frivillig mellemlederorganisation året rundt.

Nibe Festival udlodder årligt sit overskud til en række foreninger i Nordjylland – senest med omkring 3,6 millioner kroner i 2024 efter en total udsolgt festival.

Læs mere om Nibe Festival her

Marketingansvarlig for Nibe Festival - barselsvikar
Nibe Festival er Danmarks største intime festival. De er kendt for deres unikke stemning og en bred vifte af musikoplevelser. De har store ambitioner om at udvikle festivalen, og derfor har de brug for dig til at fortsætte deres marketingindsats, mens deres nuværende marketingansvarlig er på barsel (14 mdr.).

Tænker kreativt og elsker at arbejde med mange forskellige platforme?

Du får stor indflydelse på udviklingen af dit område, hvor du har ansvaret for festivalens marketing og samtidig leder den frivillige kommunikationsgruppe.
Dine primære opgaver:

  • Udvikle og eksekvere marketingstrategier for at fremme festivalens brand og sikre et godt billetsalg.
  • Koordinere markedsføringskampagner på tværs af digitale kanaler som sociale medier (Facebook, Instagram og Tik Tok), e-mail marketing (Mailchimp), app, website (Wordpress) samt offline marketing
  • Samarbejde med kreative bureauer og partnere om design og produktion af grafisk materiale og videoindhold.
  • Styre festivalens sociale medier og sikre aktiv dialog med vores følgere samt skabe engagerende indhold.
  • Analysere og rapportere på performance af marketingaktiviteter, herunder overvågning af trafik, engagement og billetsalg.
  • Lede og motivere et team af frivillige tilknyttet marketingafdelingen, der hjælper med alt fra content til pressehåndtering, offentliggørelser og grafisk produktion.
  • Håndtere merchandisestrategi herunder valg og indkøb af crewtøj og festivalmerchandise.
  • Sparring og rådgivning: med relevante afdelinger i organisationen, og især sammen med talsmanden for Nibe Festival angående PR, kommunikation og andre relevante emner

Kreativ og resultatorienteret marketingprofil

Er du en kreativ og resultatorienteret marketingprofil med erfaring inden for kommunikation og marketing, der sagtens kan bevare overblikket i en travl hverdag? Har du flair for digital markedsføring, og kan du sikre synlighed og engagement hos vores festivalgæster? Så er du måske den barselsvikar, vi leder efter til at tage over som marketingansvarlig for Nibe Festival.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller medievidenskab.
  • Har min. 2 års erhvervserfaring med digital markedsføring og sociale medier – gerne fra en lignende stilling. Du skal have et bredt kendskab til marketing og det, du ikke kender til, skal du have mod på at lære.
  • Er vant til at arbejde med CMS, Meta Business Suite og gerne kendskab til e-mail marketing værktøjer.
  • Er udadvendt og en positiv samt motiverende holdspiller.
  • Er kreativ, men også struktureret og god til at arbejde selvstændigt under et højt tempo.
  • Har en passion for kommunikation og for at skrive tekster til diverse platforme.
  • Du skal ikke være bange for hands-on opgaver, der falder udenfor jobbeskrivelsen. Kollegaerne hjælper hinanden, når de kan.

Mulighed for at sætte dit præg på Nibe Festivals marketing. Det får kandidaten

Et spændende og kreativt job i en dynamisk organisation, hvor du får et stort ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på Nibe Festivals marketing.

En arbejdsplads med engagerede kolleger og frivillige, der brænder for at skabe en uforglemmelig festivaloplevelse.

En stilling på fuld tid i barselsvikariatet, hvor du refererer direkte til bestyrelsesformanden og arbejder tæt sammen med festivalens talsmand.

Du skal forvente aftenmøder og skiftende arbejdsbelastning i løbet af et spændende festivalår samt stor fleksibilitet i hverdagen.

Ansættelse er pr. 1. december 2024 eller 1. januar 2025.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Curia



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2653041//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.