Get latest jobs before others

Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til børnehaven Svalehuset i Janderup

Varde Kommune



Lyder et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø som et godt tilbud for dig, så opfordrer vi dig til at læse dette stillingsopslag. Børnehaven Svalehuset søger hurtigst muligt, gerne pr. 1.10.2024 eller 1.11.2024, en pædagogisk assistent eller en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi kan være fleksible ift. ansættelsesgraden.

Ansættelsessamtaler sker løbende, indtil medarbejderen med de rette kompetencer er fundet.

Hvorfor vælge os?
Vi er en del af et fælles pædagogisk udviklingsforløb i Dagtilbuddet Vest, hvor vi kontinuerligt uddanner vores medarbejdere i Marte Meo grundforløb. Vi ser på os selv som det vigtigste pædagogiske redskab til at støtte børn i udvikling af selvværd og livsduelighed. Vi har fokus på udviklingsstøttende kontakt, og lægger vægt på at følge børns initiativer i kontakten. Vi er også inspireret af cand.psych. Rikke Yde Tordrup, som har haft flere oplæg for os om betydningen af udviklende øjeblikke. For os er faglig videndeling og kollegial understøttelse af pædagogisk praksis en dyd, fordi vi gerne vil gøre hinanden gode i at tilbyde den bedst mulige kvalitet i kerneopgaven.

Vi vægter det gode arbejdsmiljø med åbenhed, ansvarlighed, nysgerrighed, fleksibilitet og medansvaret for den gode stemning. Vi tænker innovativt og er kontinuerligt klar til at afprøve nye tiltag.

Mere om Børnehaven Svalehuset
Børnehaven Svalehuset er en kommunal børnehave normeret til 45 børn i alderen 3-6 år. Vi er optaget af, at alle børn får en tryg start i børnehave, hvilket fordrer en pædagogisk praksis, hvor barnet har værdi i sig og oplever sig set, hørt og forstået. Samtidig har forældresamarbejdet også en særlig betydning. Vores mål er at skabe størst mulig åbenhed og tillid i samarbejdet med forældrene.

Vi er en børnehave, som i mange år har arbejdet ud fra den anerkendende tilgang og med et særligt fokus på udviklingen af de alsidige personlige og sociale kompetencer.

Fysisk ligger børnehaven i udkanten af Janderup by og er sammenbygget med Aktivitetshuset. Det giver os dels direkte adgang til hallen og dels fantastiske rammer for motoriske og sociale aktiviteter.

Vi har fokus på at inddrage naturen omkring os og udelivet på legepladsen som en del af børnenes læringsmiljø. Hver gruppe har en fast turdag om ugen, hvor vi undersøger og leger i naturen i og omkring Janderup. Derudover tager vi på tog- og busture, hvor vi planlægger særlige oplevelser for børnene; strandture, tur til skovområder osv.

Vi har faste gruppetider hver dag mandag-torsdag og fælles aktiviteter på tværs af grupperne om fredagen. Vores struktur i hverdagen bidrager til at skabe tryghed og forudsigelighed.

Du vil som nyansat få en grundig oplæring og introduktion til stillingen.

Du kan læse mere om Børnehaven Svalehuset på vores hjemmeside:

Forside - (Vest) Børnehaven-svalehuset.dk (xn--brnehaven-svalehuset-bcc.dk)

Vi har følgende forventninger til dig:

  • Du arbejder og kommunikerer ud fra en anerkendende tilgang og forstår at møde barnet med udviklingsstøttende kontakt
  • Du tager ansvar for relationen med det enkelte barn
  • Du tager ansvar for at skabe tillid og åbenhed i forældresamarbejdet
  • Du kan tage tydeligt og anerkendende lederskab for mindre og større børnegrupper
  • Du vægter børneperspektivet som grundlæggende for rammerne for leg samt de planlagte og spontane tiltag
  • Du kan give og modtage feedback for at yde den bedste kvalitet i forhold til kerneopgaven
  • Du er indstillet på at veksle mellem inde- og uderummet som læringsmiljø
  • Du er nysgerrig, udforskende og har mod til at afprøve nye tiltag
  • Du er humoristisk, spontan og bidrager til en sjov hverdag
  • Du er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdstid og opgave

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Svalehuset på tlf. nr. 75 25 85 86 eller mobil 22 34 75 92, spørg efter Lene Aagaard Jørgensen (Daglig leder). Du er også velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen på tlf. nr. 50 70 28 62.

Ansættelsessamtaler vil ske løbende, så send din ansøgning med det samme. Ansøgningsfristen udløber mandag den 28. oktober 2024.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med Bupl eller FOA.

Afdeling: Børnehaven Svalehuset

Ansøgningsfrist: 28 October 2024

Placering: Nybrovej, 34, 6851, Janderup Vestj, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Varde Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2653152//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.