Get latest jobs before others

Ledende overlæge til afsnit for kikkertundersøgelser søges

Region Hovedstaden



Ved Herlev og Gentofte hospital, Afd. for mave, tarm og leversygdomme, Afsnit for Kikkertundersøgelser er stillingen som ledende overlæge ledig til besættelse d. 1. dec. 2024 eller snarest derefter.

Opgaven som ledende overlæge er at sikre drift med høj faglig klinisk ekspertise, forskning med henblik at videreføre den forskningsmæssige tradition afsnittet er kendt for, basal uddannelse af afdelingens mange uddannelsessøgende læger og uddannelse af afsnittets faste læger indenfor højt specialiserede endoskopiske procedurer. Afsnittet ledes i samarbejde med oversygeplejerske. Det er en fælles opgave for afsnitsledelsen i afsnit for kikkertundersøgelser at fremme tværfagligt samarbejde og at arbejde for en kultur, hvor opgaver løses bedst og hurtigst, inddragende alle personalegrupper. Afdelingen har fokus på patientinddragelse og kommunikation, og yderligere løft af denne opgave varetages i fællesskab med oversygeplejersken

Afsnit for kikkertundersøgelser varetager øvre og nedre skopi på patienter med lidelser indenfor kirurgi, medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Der er 8 endoskopistuer, heraf 3 stuer med avancerede procedurer (en med anæstesi og to med NAPS). Den største del af produktionen udgøres af koloskopier i forbindelse med screening, kræftpakker, IBD og kontroller. Derudover udføres gastroskopier og alle typer af avanceret diagnostisk og terapeutisk skopi, eksempelvis diagnostisk og terapeutisk EUS, ERCP, cholangioskopi, dobbelt-ballon enteroskopi, EMR, ESD, endovac-behandling samt diverse stentanlæggelser. Endvidere indgår læger fra endoskopiafsnittet i samarbejder med afdelingens kirurgiske sektion om rendez-vous-ERCP og CELS-procedurer. Afsnittet prioriterer bredt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og har et udbygget samarbejde med afd. for kræftbehandling ift. avanceret diagnostik, palliation og forskning specielt for øvre GI cancer. Arbejdet i endoskopien varetages primært af 7 faste speciallæger og den kliniske professor i tæt samarbejde med oversygeplejerske, 27 sygeplejersker, 4 endoskopiassistenter og 4 sekretærer. Derudover indgår afdelingens øvrige læger i produktionen på skift. Afsnittet er præget af højt flow og varetager ca. 11.000 endoskopiske procedurer pr år.

Som ledende overlæge indgår du i afdelingens strategiske ledelsesforum. Du skal kunne udstikke retning, tegne visionen og sikre de rette prioriteringer. Da afsnittet er præget af højt flow og mange samarbejdsflader kræves tydelighed omkring ledelsesopgaven, ligesom organisatorisk tæft er en forudsætning. Som ledende overlæge har du ansvar for medarbejder udviklingssamtaler sammen med cheflægen og du er ansvarlig for rekruttering til afsnittet og skal skabe rammerne for uddannelsesrelevant supervision og kompetenceudvikling.

Afd. for Mave- og Tarm og leversygdomme varetager en række specialiserede funktioner. Afdelingen har omkring 350 ansatte, hvoraf 90 er læger. Afdelingen er opdelt i 4 teams: Endoskopi, Akutkirurgi, Elektiv kirurgi og medicinsk gastroenterologi. Afdelingen dækker et optageområde på 425.000 borgere, har 3 sengeafsnit med i alt 57 sengepladser og et korttidsafsnittet med 24 kirurgiske sengepladser.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse som leder i et højtspecialiseret, forskningsaktivt team, med høje ambitioner for standardiseret behandling, uddannelse og forskning på internationalt plan, med højt volumen inden for hele det endoskopiske spektrum.
  • Ansættelse i en afdeling der har en stor præ- og postgraduat uddannelsesopgave. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker.
  • Målrettet fokus på at tilrettelægge akutte og elektive patientforløb med patientsikkerhed og kvalitet som pejlemærker.
  • En dagligdag i et afsnit med et godt arbejdsmiljø med fokus på det meningsfulde tværfaglige samarbejde på tværs af subspecialer og faggrænser, viden og erfaringsgrundlag.
  • Mulighed for at være tilknyttet afdelingens øvre team mhp. kirurgiske procedurer udenfor endoskopien
  • Mulighed for at varetage skemaplanlægning i tæt samarbejde med afdelingens lægelige vagtplanlægger

Vi forventer at du:

  • Er aktiv i afdelingens ledelsesforum, og er med til at sikre afdelingens fremadrettede strategi for god patientbehandling, høj forskningsaktivitet og præ/post graduate undervisning på nationalt og internationalt niveau
  • Har interesse for ledelse på strategisk, fagligt og driftsniveau. Gerne lederuddannelse
  • Er speciallæge i Kirurgi eller medicinsk gastroenterologi og har bred erfaring med gastrointestinal endoskopi
  • Har erfaring med undervisning og supervision, og en evidensbaseret tilgang opnået gennem forskning eller arbejde med kliniske retningslinjer eller lignende
  • Er engageret i at skabe høj kvalitet i patientforløb i samarbejde med andre personalegrupper
  • Har en tydelig tilgang til arbejdsmiljø, konflikthåndtering og arbejdsopgavevaretagelse

Om stillingen:
Vagtforhold: Stillingen er vagtfri.

Spørgsmål til stilling, ansøgningsprocedure, ansættelsesvilkår og lign. kan rettes til Cheflæge Vibeke Parner ([email protected]). Ansøgningen ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen og CV skal fremsendes seneste 20. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2653202//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.