Vi søger revisortrainees til karrierestilling
Grant Thornton
Vi søger nyuddannede fra HHX, STX, Finansøkonom eller tilsvarende
Revisortrainee
Jobtype: Fuldtid
Placering: Aarhus, Hadsten, Grenaa, Randers, Aalborg, Hadsund
Specialer: Revision & regnskab
Ansøg nu
"Kulturen hos Grant Thornton bærer i høj grad præg af respekt for work-life-balance. Der er tid til at fordybe og dygtiggøre sig på arbejdet samtidig med, at der er tid til at dyrke fritidsinteresser og følge aktivt med i sit studie."Isabella Sjørring-Nielsen, Revisor, startede I GT som trainee i 2023
Bliv uddannet på vores eget akademi
I løbet af din traineetid kombinerer du teori med praksis via GT Akademi. Du deltager i 8 moduler, hvor du bliver undervist i grundlæggende revision, regnskab og skat m.v.
Derudover indebærer traineeforløbet, at du 2 gange om ugen læser HD om aftenen. Derefter fortsætter du på cand.merc.aud.-studiet samt muligvis også SR Akademiet, som gør dig til statsautoriseret revisor, hvis du ønsker at gå hele vejen – vi støtter dig naturligvis og betaler for din uddannelse. På sigt kan du også efter eget ønske blive indstillet til GT Akademi 2 – Grundlæggende Leder.
Intro
Din 1. uge…
er en introduktionsuge, hvor du bliver grundigt sat ind i, hvad GT er for en virksomhed, og de praktiske ting du skal vide. Lige fra dag 1 vil du som trainee blive mødt af et team af både andre trainees og erfarne kolleger. Vi stiller altid op, når nye kolleger skal introduceres.
Du får også fra første dag en mentor, som støtter og vejleder dig, og som sørger for, at du får tilført nye opgaver, i takt med at du udvikler dine kompetencer.
Din 2. uge og frem…
vil du langsomt få opgaver, der består af bogføring, revision og regnskabsopstillinger, og i takt med at du udvikler dig, kommer du også til at udføre kontrol af bogføring, ligesom du udarbejder årsregnskaber, selvangivelser og tager dig af en lang række andre regnskabs- og revisions mæssige opgaver.
"At være revisortrainee handler ikke kun om at sidde bag en skærm hele dagen. Man får løbende mulighed for at være fleksibel og udvikle sig, med varierende opgaver, der ikke altid kræver en computer. Samtidig er man en del af et støttende fællesskab, hvor opbakning og hjælp altid er til stede. Vi arbejder på tværs af generationer og aldersgrupper, hvilket skaber variation i hverdagen. Det giver samtidig en høj grad af fleksibilitet, så man har større frihed til at planlægge og styre sin egen tid."
Natasha Jüngling, startede i GT som trainee i 2023
Karrierevej
Vi baner din karrierevej for dig
Traineeforløbet åbner mange døre. Du får erfaring med mange facetter af virksomhedsdrift og -økonomi og en unik viden, som du kan skrive på CV’et, og som giver dig jobsikkerhed og mulighed for udstationering i udlandet, hvis det har din interesse.
”Som revisortrainee, sætter jeg stor pris på den frihed, vi har hos Grant Thornton. Der er en klar forventning om, at vi tager ansvar for vores opgaver, men samtidig har vi friheden til at planlægge vores egen arbejdsdag. Det giver mig plads til at tage initiativ og vokse både fagligt og personligt.”
Casper Rasmussen, startede i GT som trainee i 2023
Det sociale
Relationer for livet
At arbejde hos Grant Thornton er ikke kun arbejde. Julefrokost, sommerfest, fredagsbarer og mange andre medarbejderarrangementer er en fast del af livet i Grant Thornton. Eksempelvis har vi tidligere afholdt arrangementer som vinsmagning, paintball og grillmad, gokart-mesterskab, stand-up-comedy og meget andet.
Du bliver fra første dag en del af et fantastisk miljø med lige dele humor og seriøsitet, og hvor alle bidrager med noget forskelligt. Vi plejer at sige, jo bedre vi er socialt – jo bedre er vi til at være faglige sammen.
"Som revisortrainee har man mulighed for at kombinere den teoretiske viden fra studiet med den praktiske erfaring, som man tilegner sig på kontoret og ude hos kunderne. Det bidrager til høj faglighed og klæder en godt på til at løse de problemstillinger, som man bliver stillet overfor som revisor."
Isabella Sjørring-Nielsen, Revisor, startede I GT som trainee i 2023
Vil du med på traineeholdet?
Husk at vedhæfte alle eksamensbeviser (el. uddannelsesdokumentation), når du uploader din ansøgning + CV.
Søger du en plads som trainee hurtigst muligt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv tydeligt i din ansøgning, at du søger hurtigst muligt.
Skriv tydeligt i din ansøgning, hvilken by og hvilket kontor, du ansøger til.
Grant Thornton er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed med internationalt netværk og er repræsenteret med mere end 50.000 ansatte i 140 lande. I Danmark er vi i øjeblikket 630 medarbejdere, heraf ca. 90 statsautoriserede revisorer, og vi forventer at vokse yderligere i de kommende år.
Vi har 9 kontorer fordelt i Jylland og på Sjælland – alle steder danner historiske og charmerende – men topmoderniserede – bygninger rammen for arbejdsdagen.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: