✍️ Kommunikationspraktikant - Forår 2025
CompanYoung A/S
CompanYoung er en virksomhed i vækst, og vi tør godt drømme stort 🚀
Af samme årsag har vi for nyligt etableret en marketingafdeling, der skal være med til at øge kendskabet til CompanYoung, vores ydelser og vores formål, imens vi positionerer os helt rigtigt overfor vores forskellige målgrupper 🎯
Vi har allerede søsat flere forskellige initiativer, men vi har brug for dig til at afprøve endnu flere tiltag, der får os længere ud over rampen 😎
Derfor søger vi en forårspraktikant i rollen som Assistant Communications Specialist, der har stor interesse for journalistik, kommunikation og branding, hvor pressearbejde og tekstforfatning kommer til at fylde i din nye hverdag.
Din rolle
CompanYoung er en full service medievirksomhed, der hjælper virksomheder, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer med at tiltrække og fastholde unge.
Og som Assistant Communications Specialist får du en vigtig rolle i at holde dig opdateret på de vigtigste nyheder, der relaterer sig til CompanYoung og vores branche 👀👂
Med din nysgerrighed og evne til at se den gode vinkel kommer du til at producere pressemeddelelser, artikler og øvrigt indhold til både website og LinkedIn.
Det er samtidig en fordel, hvis du er udadvendt og tør at tage initiativ, da du vil komme til at have pressekontakt, hvor du følger op på pressemeddelelser og henvendelser.
Så har du et vågent øje, lyttelapperne slået ud og en lækker pen, der maler sproglige billeder? 🤩
Så er det dig vi leder efter til en spændende og relevant praktikplads, hvor du i høj grad vil få indflydelse på, hvilke konkrete PR-tiltag vi skal arbejde med.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver 💻
Pressearbejde 📸📱
- Medieovervågning
- Udarbejdelse og udsendelse af pressemeddelelser
- Opfølgning på pressemeddelelser og henvendelser
Tekstforfatning ✍️
- Presseartikler
- Artikler
- Indhold til website
- LinkedIn-opslag
Vi søger dig, der 👀
- Er en stærk skribent, der kan skrive dynamisk og i et billedligt sprog
- Har styr på grammatik og retskrivning
- Er skarp til at finde den gode vinkel
- Er villig til at lære forskellige målgrupper at kende
- Har mod på at udarbejde strategier og/eller planer for fremadrettet arbejde
- Har interesse for PR
- Går på en relevant uddannelse (eksempelvis kommunikation eller journalistik)
Det kan du forvente af praktikken
Vi tror på, at man starter i praktik for at lære! Det vil sige, at vi ikke forventer, at du har helt styr på dit fag og dine faglige kompetencer, når du starter her. I stedet håber vi på at kunne skabe de bedste rammer for dig som praktikant, så du kan udvikle dine kompetencer og blive et supertalent 🌟
Praktikperiodens længde
Praktikperioden starter d. 22/1 2025, og slutdatoen er variabel, dog minimum 12 uger. 🚀
Praktikken er ulønnet - dog er der betalt frokostordning 👍
Ansøgning
Vi behandler ansøgningerne og afholder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted
Nyhavnsgade 14, 4. sal, 9000 Aalborg
Stillingstype
Praktikant
Ansøgningsfrist
06.12.2024
Startdato
22.01.2025
Oprettet
23.09.2024
Ansøg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: