Get latest jobs before others

Naturstyrelsen søger dygtig HR-partner

Naturstyrelsen



Kunne du tænke dig at rådgive og sparre med ledere om HR-problemstillinger? Har du erfaring med HR-partneropgaver, personalejuridiske problemstillinger, stærke kommunikative evner og ikke mindst lyst til at være en del af et stærkt HR-team?

Organisering og opgaver
Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder. Naturstyrelsen er også en projektorganisation, der via styrelsens lokale enheder gennemfører projekter over hele Danmark, der bl.a. bidrager til at løse klimaudfordringerne, f.eks. gennem statslig skovrejsning og ved udtagning af lavbundsjord.

I Naturstyrelsens HR er vi med til at sikre, at vi både nu og fremover har de medarbejdere, der er brug for, og vi lægger vægt på, at vores arbejde er strategisk funderet, har en høj faglig kvalitet og gør en forskel i hverdagen for medarbejdere og ledere i Naturstyrelsen.

Som vores nye kollega bliver du en del af et velfungerende HR-team, der varetager de fleste opgaver inden for HR i Naturstyrelsen. Du kommer til at arbejde i et team med ni kollegaer og to kontorelever, der alle i det daglige refererer til teamlederen for HR. HR-teamet er ansvarlig for Naturstyrelsens samlede HR-ydelser og supporterer ledelsen på alle niveauer – både gennem velfungerende systemer og arbejdsgange, men også gennem ledelsesmæssig sparring af chefer og personaleledere.

HR-teamet er, sammen med to andre teams – Jura og Direktionssekretariatet – en del af Sekretariatet, der ledes af en kontorchef.

Vi søger en erfaren, dygtig og ambitiøs HR-partner, der sammen med teamets tre øvrige HR-partnere, kan rådgive og understøtte chefer og ledere i Naturstyrelsen.

I dagligdagen vil du blandt andet komme til at arbejde med:

  • Fortolkning af overenskomster, cirkulærer og personalejuridiske problemstillinger.
  • Håndtering af individuelle personalesager.
  • Personprofiler i forbindelse med rekruttering. I Naturstyrelsen anvender vi People Tools. Hvis ikke du er certificeret, vil du blive det i forbindelse med din ansættelse.
  • Lønforhandling.
  • Opfølgning på sygefravær, ferie mv.
  • Ledelsesrådgivning og –sparring i forhold til ansættelsesretlige spørgsmål og personalesager.
  • Administration, udvikling og revidering af personalepolitikker og retningslinjer.
  • Naturstyrelsens whistleblower ordning.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, fx som personalejurist. Det er dog ikke afgørende, at du er jurist, men det er et krav, at du har erfaring med HR-partneropgaver og personalejura, og helst fra en offentlig organisation.

Du skal hurtigt kunne sætte dig ind i og finde løsninger på komplekse problemstillinger og kunne iagttage balancerede hensyn til gode, juridiske løsninger. Vi forventer også, at du har en god forståelse for politiske og organisatoriske vilkår og trives med at finde løsninger i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere.

Som person søger vi dig, der:

  • Er fleksibel og initiativrig, og tager et selvstændigt ansvar for dine opgaver.
  • Er god til at eksekvere sådan, at vi bedst muligt hjælper ledere og medarbejdere i Naturstyrelsen med de spørgsmål, de har.
  • Skaber gode relationer på tværs af alle niveauer i en organisation.
  • Har gode kommunikative kompetencer og skriftlige formidlingsevner; vi forventer at du kan formulere dig klart og let forståeligt.
  • Kan fremlægge en sag, så det faglige budskab står tydeligt.
  • Er en god holdspiller med en god portion humor.

Vi tilbyder
Et alsidigt job med stor selvstændighed, faglig spændvidde og mulighed for faglig udvikling. Du får som HR-partner et godt indblik i Naturstyrelsens mange arbejdsområder og et stærkt samarbejde med dygtige ledere forskellige steder i organisationen. Du bliver en del af et HR-team med god energi og høje faglige ambitioner. Vi værdsætter det gode samarbejde, og at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Din arbejdsdag vil blive præget af samarbejdsflader på tværs af styrelsens enheder og på alle organisatoriske niveauer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Stillingen forventes besat pr. 1. december 2024 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om jobbet hos teamleder Anne Katrine Gjerløv på tlf. 21 45 13 19.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger sammen med ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 9. oktober 2024.
Samtaler forventes afholdt den 21. oktober og med eventuel 2. samtale den 25. oktober 2024. Der kan indgå personprofil og case i rekrutteringsprocessen.

Afdeling:
Haraldsgade 53, København Ø.

Lokation: Randbøl

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naturstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naturstyrelsen

Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2653920//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.