Get latest jobs before others

Arbejdsmiljøkoordinator til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Region Syddanmark


Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse pr. d. 1. december 2024 eller efter aftale.

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark har det sidste år været gennem en større organisatorisk ændring, og har på den baggrund arbejdet målrettet med at sikre patienterne den bedst mulige udredning, pleje og behandling i alle afsnit og teams, på tværs af vores fire matrikler (Odense, Esbjerg, Vejle og Aabenraa).

Vi er rigtig godt på vej blandt andet også hjulpet af en 10-års plan for psykiatrien med ekstra økonomi til særlige indsatser. Men vi har brug for dig til at understøtte, fastholde og udvikle et systematisk fokus på arbejdet med Arbejdsmiljøet i et tæt og tværfagligt samarbejde med stabens anden arbejdsmiljøkoordinator, øvrige kollegaer, arbejdsmiljøgrupperne samt afdelingsledelsen, som består af en cheflæge og en chefsygeplejersker.

Du vil blive en del afdelingens stabsfunktion med 13 dygtige og engagerede medarbejdere, som pr. 1. januar 2025 vil være samlet i Odense. Du vil referere til stabslederen. Der er gode muligheder for faglig sparring samt mulighed for at præge og videreudvikle en afdeling med ca. 600 engagerede og kompetente medarbejdere, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Du har i høj grad indflydelse på planlægning af dine opgaver og fleksibilitet i din arbejdsdag. Der vil være opgaver på alle fire matrikler.

Arbejdsmiljøkoordinatorens funktion er at koordinere afdelingens arbejdsmiljøopgaver i henhold til psykiatriens retningsgivende dokumenter, arbejdsmiljøpolitikken og udviklingsplanen i tæt samarbejde med afdelingsledelsen, HR arbejdsmiljøteam og de lokale arbejdsmiljøgrupper. Afdelingen er en del af Psykiatrisygehuset som samlet er ISO-certificeret.

Arbejdsmiljøkoordinatorens ansvarsområder og opgaver:

  • Arbejdsmiljøaudit og certificering
    • Interne og eksterne arbejdsmiljøaudits
    • ISO-45001 certificering
  • Koordinering af arbejdsmiljøinitiativer
    • Understøttelse og koordinering af arbejdsmiljøgruppernes arbejde
    • Kommunikation og information på tværs
    • Sikre lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
  • Risikovurderinger
    • Arbejdsulykker
    • Handleplaner
  • Internt beredskab
    • Brand, terror, naturkatastrofer
    • Håndtering af trusler, vold og kriser
  • Datalevering
    • LMU og andre relevante mødefora
    • Saftynet
    • Afdelingsledelsen
    • Arbejdsmiljøteamet i HR

Vi søger en arbejdsmiljøkoordinator der har:

  • gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og selv bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • erfaring fra det psykiatriske område
  • erfaring med eller kendskab til Den Syddanske Forbedringsmodel
  • erfaring med eller kendskab til Social Kapital i organisationer
  • kompetencer til at understøtte afdelingens arbejde med nedbringelse af tvang fra et arbejdsmiljømæssig perspektiv
  • kendskab til arbejdet omkring det psykiske arbejdsmiljø og høje følelsesmæssige belastninger

I Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark tilstræber vi altid at kunne tilbyde patienten den bedst fagligt kvalificerede behandling i tæt samarbejde med patientens familie. Dette gør vi bedst ved at sikre en sund og bæredygtig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • fast stilling på fuld tid
  • indflydelse på opgaver og udvikling af egen funktion
  • en spændende arbejdsplads, hvor et godt kollegialt samarbejde vægtes højt
  • en uformel omgangstone i et tværfagligt miljø
  • et selvstændigt job med mange afvekslende arbejdsopgaver

Om Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark i Region Syddanmark:
Afdelingen varetager udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser i alderen 0-17 år. Afdelingens hovedsæde er geografisk placeret i Odense og har to børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit i Aabenraa og Odense, fire ambulante funktioner i henholdsvis Esbjerg, Vejle, Aabenraa og Odense samt en døgnåben akutmodtagelse i Odense og en åben akutmodtagelse i Aabenraa i tidsrummet 8-18. Vi har en aktiv forskningsenhed, og tæt kontakt til Syddansk Universitetet (SDU).

Afdelingen har rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er mandag d. 14. oktober 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 22. oktober 2024. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved stabsleder Torben Birk Rosbach på tlf. 21 13 52 23.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner, og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børne- og straffeattest.

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er en røgfri arbejdsplads.

Vi ser frem til at høre fra dig med en uddybning af, hvorfor det lige netop er dig, vi skal ansætte.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Arbejdsmiljømedarbejder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 14 Oct 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2654222//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.