Skadebehandler bygning- og løsøre
Protector Forsikring
København
Brænder du for at behandle skader inden for erhverv?
Lige nu leder vi efter en skadebehandler til et voksende skadeteam. Du vil få ansvar for behandling af bygning- og løsøreskader inden for erhverv, offentlige kunder samt boligselskaber.
Du vil blive en del af et dedikeret skadeteam på en arbejdsplads, med en portefølje i vækst.
Protectors vision er at være udfordreren i forsikringsbranchen, som også kommer til udtryk i den måde vi arbejder på. Hos os har du mulighed for at være med til at påvirke vores måde at arbejde på, da kommunikationsvejen er kort. Vi er en meget agil organisation, hvilket giver gode muligheder for at justere og optimere på arbejdsprocesser og metoder.
Du bliver en del af et team med stærke værdier
Teamet består lige nu af 10 skadebehandlere, 2 studentermedhjælpere og 3 taksatorer som varetager skader inden for erhvervssegmentet, offentlige kunder samt boligselskaber, betjent af mæglere.
Her bliver vægtet høj kvalitet, faglige udfordringer og godt sammenhold som en del af hverdagen.
Vores værdier ”Troværdig, Innovativ, Modig og Engageret” betyder meget for os i hverdagen. Derfor er det vigtigt at du kan identificere dig med disse, og at du samtidig har lyst til at være en del af et konkurrencepræget miljø.
Vi er en afdeling med få telefoner, hvor du derfor har mulighed for at fordybe dig i sagerne. Når du har telefonisk kontakt, vil det primært være med mæglere, håndværkere, taksatorer og andre samarbejdspartnere. Det er dig, der har ansvaret for skadebehandlingen, fra det øjeblik at anmeldelsen er registreret, til den samme sag afsluttes.
Vi tilbyder
- Behandling af alle typer af bygning/løsøre skader samt maskinskader
- En hverdag med faglige udfordringer og motiverede kollegaer
- Tæt samarbejde med kunder, mæglere samt samarbejdspartnere
- Ansvar for egen portefølje samt høj grad af selvstændighed
- Gode udviklingsmuligheder indenfor Property og Protector
- En spændende arbejdsplads der stiller krav, men også tilbyder fleksibilitet
- En sjov og uhøjtidelig hverdag, med fokus på arbejdsglæde
- Mulighed for op til to hjemmearbejdsdage pr. uge
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med behandling af bygning eller løsøre skader på Erhverv
- Har forsikringsviden fra Forsikringsakademiet og bestået niv. 3.36
- Har et ønske om at udvikle dig indenfor bygning- og løsøreskader
- Kan arbejde selvstændigt, men trives rigtig godt i et team
- Kan lide at have travlt og drives af resultater
- Er serviceminded og besidder evnen til at skabe tillid
- Har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
- Motiveres i en præstationskultur
Ansættelsesvilkår
- Vi tilbyder en fast stilling med en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og hertil mulighed for præstationsløn. Lønnen modsvarer de krav, vi stiller til dig
- Vi tilbyder gode kontorfaciliteter og forhold beliggende på Kay Fiskers Plads nær Fields og Ørestaden St (metro)
- Relevant uddannelse i forhold udvikling
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du vil vide mere inden du søger, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder, Philip Alves Burlin på tlf. 5060 4904 eller [email protected]
Director, Property & Casualty Claims, Kimie Halberg Kruse på tlf. 2097 8343 eller [email protected]
Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Jo før du søger, jo bedre er dine muligheder, da vi lukker processen når den rette profil er på plads.
Ansættelsesstart er hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 30. november 2024
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Contact person
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: