Teknisk tegner / Projektleder
STARK GROUP
Leder du efter et spændende job, hvor dine evner inden for teknisk tegning og projektledelse kan udfolde sig? Kan du sikre godkendelse af tegninger hos interessenter og håndtere flere byggeprojekter sideløbende? I indretningsafdelingen søger vi lige nu en engageret Teknisk tegner / Projektleder, der ønsker at være med til at forme sin egen og STARKs fremtid som landets førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Teknisk tegner / Projektleder i STARK
Du bliver en del af indretningsafdelingen som er en del af Marketing på Hovedkontoret i Viby J, Aarhus, hvor vi sidder 12 dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med marketing og indretning. Som STARKs nye Tekniske Tegner og Projektleder vil du få en vigtig rolle i at skabe strukturerede og godkendte tegninger, sikre effektive byggeprojekter og opretholde et velfungerende samarbejde med forretningsnetværket i samarbejde med resten af teamet. Det betyder, at du bliver omdrejningspunktet for at:
- Sikre godkendelse af tegninger hos forretningen og andre interessenter, samt deltage i projektledelsesopgaver fra A til Z.
- Arbejde med forretnings nybygninger, tilbygninger og ombygninger, samt udarbejde brandtegninger og myndighedstegninger.
- Hjælpe til med forskellige opgaver, der sikrer et velfungerende forløb med forretningsnetværk, herunder driftsopgaver og opdatering af lokationstegninger.
- Have tæt dialog med kolleger på hovedkontoret, herunder indretningschefen, interne arkitekter, eksterne ingeniører, bygningskonstruktører og logistik ansvarlige.
- Være et positivt bindeled mellem forretninger og hovedkontorsfunktioner, og sikre et godt samarbejde med butiksnettet over hele Danmark og Grønland.
- Arbejde med butiksindretning, indretning af lagerhaller og udeområder, samt bidrage til den digitale omstilling.
Vores nye Tekniske tegner / Projektleder
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
Det er vigtigt, at vi er tæt på vores kollegaer i STARK forretningerne, for at forstå deres behov og muligheder. Som en del af denne stilling vil det være nødvendigt, at du er tæt på de lokationer, og projekter du arbejder med. Det er derfor nødvendigt, at du har egen bil og kørekort.
For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du er struktureret og har overblik og har evnen til at prioriterer opgaver effektivt. Du er kreativ og hurtig til at gennemskue løsninger og konstruktioner, og du evner at jonglere mange interessenter og samtidig give et fagligt afslag når det er nødvendigt. Den rette kandidat for os, har erfaring og er selvkørende i Autocad, opmålinger, konstruktioner samt Windows-programmer. Desuden vil erfaring fra eller kendskab til projektledelse vil være en fordel men ikke et krav.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden, kompetencer og kendskab til forretningen og arbejdsområdet, så du kan yde dit bedste og vokse i din rolle i STARK.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Tekniske tegner / Projektleder. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Teknisk tegner/ Projektleder, samt dit CV via linket snarest muligt. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi håber, at du kan starte d. 1. november 2024 eller efter aftale.
Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK og STARKS hovedkontor som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Reklamechef Tommy Nielsen på telefon +45 40294282.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
___________________________________________________
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med over 80 forretninger i Danmark og Grønland. Forretningen er en del af STARK Group, der med ca. 20.000 medarbejdere og flere end 1.150 forretninger og distributionscentre i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
I hjertet af STARK Danmark står over 2.500 dedikerede medarbejdere med forskellige baggrunde, perspektiver og behov. Vi værdsætter mangfoldighed og tror på, at inklusion og diversitet styrker vores forretning og beriger vores daglige samarbejde. Hos STARK mener vi, at anerkendelse af forskellighed giver os konkurrencefordele og muligheden for at fortsætte vores positive vækstrejse.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Location: STARK-Huset
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: