Get latest jobs before others

UX Designer

Aalborg Forsyning



Har du styr på at skabe gode og effektive digitale kundeoplevelser? I Aalborg Forsyning arbejder vi på at forbedre vores digitale selvbetjeningsløsninger og kunderejser generelt. Så send os din ansøgning og fortæl os, hvorfor du er den UX Designer, vi søger som barselsvikar til vores Kommunikations- og Designteam.

Jobbet
Jobbet består både af strategisk og hands-on arbejde. Dine analytiske evner og metodiske værktøjskasse gør, at du kan følge projekterne fra koncept til færdige produkter i et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og med specialister som digitale designere, softwareudviklere og kunderådgivere.

Dine primære opgaver vil være:

  • Analysere og optimere kunderejser og -oplevelser
  • Konceptualisere digitale løsninger til vores privat- og erhvervskunder
  • Udvikle IA og wireframes
  • Planlægge og gennemføre brugervenlighedstests og webtilgængelighedstest
  • Tekstforfatning til hjemmeside (Umbraco)

Som barselsvikar for vores UX Designer vil dine opgaver altså primært knytte sig til analyse, konceptualisering og test af vores digitale brugergrænseflader. Herudover får du daglige driftsopgaver med tekstforfatning til hjemmesiden.

Vores kommunikations- og designteam arbejder på daglig basis med branding, kommunikation, markedsføring og optimering af den digitale kunderejse. Vi har lagt en strategi og plan for udvikling af vores selvbetjenings-løsninger, som du kommer til at følge.

Om dig
Du er uddannet inden for kommunikation og UX – og har evt. lidt erhvervserfaring. Du har det teoretiske grundlag på plads, og du er god til at tale med mennesker. Det til sammen gør dig i stand til at navigere og finde de løsninger, der forener ’best practice’, forretningens muligheder og kundernes behov.

Derudover kan du vinge af, at du:

• har forretningsforståelse og analytisk tæft
• har drivkraft, er ekstrovert og positiv
• er selvledende og kan (om)prioritere dine opgaver, som nye behov opstår
• ubesværet kan samarbejde tæt med andre kommunikationsfagligheder
Vi tilbyder
Aalborg Forsyning har hovedkontor i Norbis Park, hvor vi arbejde med udvikling af nye teknologier, der på sigt skal elektrificere vores fjernvarmeproduktion. Området ligger omkring Nordjyllandsværket og skal blive Nordjyllands mekka for grøn omstilling inden for forsyning. Vores ambitioner er store, og vi både planlægger og bygger i en rivende fart.

Du bliver en del af Team Kommunikation og Design, hvor seks medarbejdere har ansvaret for branding, kampagner, digitale kunderejser, web, SoMe, design, intern kommunikation – ja kommunikation ud i alle afkroge og i et bredt miks. Vi har store ambitioner på forretningens og egne vegne, for vi arbejder på at gøre en kommunikativ, positiv forskel for Aalborg Forsyning, Norbis Park og grøn omstilling. I teamet får du masser af faglig sparring, og vi forventer at få det samme igen. Vores filosofi er, at vi lykkes bedst i samarbejde.

Med os på arbejde har vi hver dag godt humør og positiv tilgang til kolleger, opgaver og udfordringer. Omgangstonen er humoristisk og uformel, og så har vi alle lyst til at deltage socialt i arbejdspladsen. Det forventer vi også, du har. Udover det sociale er det vigtigt for os, at vi udvikler vores faglighed. Nogle gange sammen, andre gange hver for sig.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder gode arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning. Vi er en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at kombinere fysisk fremmøde på arbejdspladsen med hjemmearbejde.

Jobbet er et barselsvikariat på 37 timer om ugen. Arbejdsstedets adresse er Norbis Park beliggende Norbis Park 100 i Vodskov. Det er en fordel, at du har kørekort til rådighed, da du fra tid til anden kan komme til at samarbejde med kolleger på andre adresser.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Jensen på [email protected] / tlf. 2519 9481 eller UX Designer Anne Kathrine Meilskov Jensen på [email protected] / tlf. 2519 9440.

Ansættelsesstart er 1. december 2024.

Ansøgningsfrist er 6. oktober 2024, og vi forventer at holde samtaler i uge 43. Vi informerer dig på mail om tid og sted, hvis du bliver indkaldt til samtale. Du får på mail afslag, hvis ikke du kommer i betragtning til jobbet.

Du skal forvente at blive stillet en opgave, som skal afleveres inden samtalen og fremlægges til samtalen. Opgaveløsningen vil indgå i den samlede vurdering.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet.

Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.

Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Afdeling: Aalborg Forsyning - Norbis ParkAnsøgningsfrist: 06 October 2024Placering: Vodskov Norbis Park 100

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Forsyning



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Forsyning

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2655104//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.