Get latest jobs before others

Esport konsulent søges til DGI

DGI - landskontor



Har du et solidt kendskab til esport og gaming? Har du erfaring fra foreningslivet som enten frivillig eller professionelt via et tidligere job? Og er du klar på at være en del af et landsdækkende team i DGI Esport, som varetager interesserne for mere end 150 foreninger med esport? Så er du måske den helt rigtige til at blive vores nye konsulent og dermed bidrage til vores fælles vision om at sikre endnu flere trygge foreningsmiljøer for børn og unge, der interesserer sig for gaming og esport.

Vi søger en ny kollega, der skal være med til at løfte visionen og det store potentiale, Esport og Gaming har i det organiserede fritidsliv. DGI Esport er et centralt landsdækkende team, som strategisk skal fremme mulighederne for esport og gaming i foreningslivet i Danmark – i direkte kontakt og i samarbejde med foreningerne.

Afdelingsleder Jesper Munk fortæller om stillingen: ”Jobbet består i høj grad af strategisk udviklingsarbejde – men især også det nærværende og opsøgende arbejde for at understøtte de danske esportsforeninger. Selvom der er fastlagte indsatser og events hen over året, vil der være rig mulighed for at præge opgaverne”.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i at opsøge, motivere og inspirere foreninger til opstart af esport afdelinger og aktiviteter. Du skal understøtte foreningerne med at afdække deres potentialer gennem struktureret rådgivnings- og konsulentarbejde. Du skal præsentere, inspirere og formidle vores gennemarbejdede koncepter som f.eks. træneruddannelse, turnering eller kampagner, der løbende udvikles for at understøtte foreningerne. Du skal også kunne agere tovholder og procesleder via opfølgning og fastholdelse af dialogen med de foreninger, der ønsker hjælp til udvikling.

Vi søger netop dig, fordi du har et indgående kendskab til esportsområdet og foreningslivet og kan omsætte den viden gennem en skarp og målrettet formidling til foreninger og andre interessenter. Du besidder erfaring med proces- og projektarbejde – og kan sætte handling bag dine ord. Vi tænker du har erhvervserfaring fra lignende stilling, kender livet/arbejdet i idrætsforeningerne indefra og har arbejdet med udvikling af foreninger tidligere. Du har undervisnings- og/eller formidlingserfaring med at stå foran en større gruppe.

For at få succes i jobbet, skal du kunne:

  • Bygge relationer; du tager ansvar for den gode relation til foreningernes mange frivillige. Du går forrest og skaber følgeskab. Det gælder også internt i DGI, hvor du har et hav af medspillere.
  • Prioritere og sætte retning;være skarp i prioritering af indsatser og skabe de bedst mulige resultater ud fra fagligt definerede mål og indsatser. Være loyal omkring beslutninger – både egne, regionens, teamets og ledelsens.
  • Eksekvere på indsatser; være initiativrig og følge opgaver til dørs. Derudover være selvstændigt arbejdende – men naturligvis altid med et team omkring dig, der kan understøtte dine initiativer.
  • Trives i en fleksibel og omskiftelig hverdag; Finde energi i, at ikke to dage er ens – både i forhold til egne opgaver, tværgående samarbejder og fysiske arbejdssted.

Esportsteamet er nyt og under etablering. Vi arbejder ud fra DGI’s Landskontor i Vingsted (primo 2026 flytter vi til Vejle), men som konsulent forventes du at være ude hos foreningerne og DGI’s landsdelskontorer hver uge, og du vil få et særligt ansvar i midt- og nordjylland. Der vil være mulighed for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage – hvilket aftales løbende med nærmeste leder. Stillingen omfatter aften- og weekendarbejde samt mødeaktivitet i hele Danmark og egen bil er en nødvendighed.

Vi håber, du vil med på holdet og ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest den 01. november kl. 10. Vi afvikler første samtale d. 12. november og anden samtale d. 19. november 2024.
Stillingen er med forventet opstart den 1. januar 2025. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Munk, leder for DGI Esport på 23 46 69 45 eller via mail [email protected]

Læs mere om DGI Esport på https://www.dgi.dk/esport

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI - landskontor



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2655137//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.