Get latest jobs before others

Eksterne lektorater ved Aarhus BSS, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi

Aarhus Universitet (AU)



Ved Aarhus BSS, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (BTECH) er et antal eksterne lektorater ledigt pr. 1. februar 2025. Stillingerne er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år evt. med mulighed for forlængelse eller varig ansættelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.

Vi søger eksterne lektorer til undervisning i følgende fag/fagområder:

  • Erhvervsret
  • Skatteret
  • Serviceøkonomi
  • Økonomistyring
  • Samfundsøkonomi
  • Organisationsadfærd
  • Marketing
  • Teknologibaseret forretningsudvikling
  • Forretningsudvikling med informationssystemer
  • Digitalisering af produktion/supply chain

Du bedes i din ansøgning angive inden for hvilket fag/fagområde, du søger ansættelse. Hvem er vi?
BTECH ligger i det forretningsorienterede og iværksættervenlige Herning. Instituttet fokuserer på business-, IT- og ingeniørområdet og lægger stor vægt på virksomhedssamarbejder. Hvert år er mere end 500 studerende involveret i projekter med omkring 250 virksomheder, der omfatter både SMV’er og førende globale virksomheder. Vores studentervæksthus Business Factory starter 15 nye virksomheder hvert år.

Besøg vores hjemmeside for mere information om Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på: http://btech.au.dk/ Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Viceinstitutleder, Anne Ballantyne, tlf.
6167 5313, e-mail: [email protected]

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr.
rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Anna Bruun Pedersen, tlf. 8715 2397, e-mail: [email protected] Arbejdssted
Arbejdsstedet er Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter Formalia
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.

Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Institut for Forretningsudvikling/Department of Business Development and Technology

Ansøgningsfrist: 17 October 2024

Placering: Herning Birk Centerpark 15

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2655340//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.