Get latest jobs before others

Ph.d.-studerende til forskningsprojekt ved Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Projekt målrettet udvikling af point-of-care test af cerebrospinalvæske til tidlig diagnostik af neuroinflammatoriske sygdomme i samarbejde mellem Dansk Multipel Sklerose Center og DTU Diagnostics
Vi søger en nysgerrig og dedikeret læge med forskningsinteresse indenfor neurologi. Du vil blive ansat i en ph.d.-stilling på et projekt om klinisk validering af cerebrospinalvæske (CSV)-markører for neuroinflammation ved neuroinflammatoriske sygdomme samt udvikling af et point-of-care (POC) assay, der kan levere hurtige testsvar i den tidlige diagnostiske fase.

Projektet er støttet af Ellab-fonden, og ph.d.-stipendiatet er fuldt finansieret.

Kort projektbeskrivelse
Projektet vil give vigtig viden om neuroinflammatoriske CSV markørers diagnostiske egenskaber, og dets ultimative mål er at udvikle nye CSV-markører til den kliniske rutinediagnostik, som kan bidrage til en hurtigere og mere præcis udredning og behandling af neuroinflammatoriske sygdomme.

De neuroinflammatoriske sygdomme, der undersøges i projektet, omfatter multipel sklerose, neuromyelitis optica, MOG-antistof sygdom, autoimmun encefalit, neurosarkoidose, neuroborreliose og CNS-lymfom. Den væsentligste del af prøverne er indsamlet i en klinisk biobank, og en vigtig del af arbejdet vil blive at verificere diagnoser og identificere indsamlede prøver. Derudover er en vigtig del af projektet at indsamle CSV-prøver fra neurologisk raske kontroller. Endelig skal der planlægges og udføres analyser af biomarkørerne på etablerede forskningsplatforme samt på et nyudviklet POC assay.

Vejledere og samarbejdspartnere
Hovedvejleder vil være professor Finn Sellebjerg og projektvejledere vil være overlæge Jeppe Romme Christensen og laboratorieleder Helle Bach Søndergaard. Du vil blive en del af en meget forskningsaktiv klinik på Dansk Multipel Sklerose Center og vil have arbejdsplads i Neuroimmunologisk Laboratorium. Projektet indebærer tæt samarbejde med læger og forskere fra andre afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt DTU Diagnostics.

Ansættelse
Projektstart er 1. december 2024 og ansættelsen vil være 3 år fremadrettet fra projektstart.

Ansøgning og samtaler
Motiveret ansøgning (maks. 1 A4 side) og CV uploades via link her på siden ("Søg job"). Spørgsmål til stillingen kan sendes [email protected] eller [email protected]. Vi indkalder løbende til samtaler, dog senest fredag 25. oktober 2024.

Med venlig hilsen

Jeppe Romme Christensen (overlæge, ph.d.), Finn Sellebjerg (professor, dr.med., ph.d.) og Helle Bach Søndergaard (laboratorieleder, ph.d.)

Dine løn- og ansættelsesvilkår: Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2655781//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.