Get latest jobs before others

IT-Supporter til Hosting

Unik System Design A/S



Er du klar til at yde support til vores kunder på vores nyinstallerede hostingplatform? Brænder du for at levere en høj service og motiveres du af at sikre stabil og sikker support på tværs af vores produkter? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en IT-supporter til vores Hosting-afdeling, hvor du får stor indflydelse og vil kommunikere med kunder på tværs af forskellige niveauer i organisationer, hvilket vil have stor betydning for vores kunders hverdag. Vi tilbyder dig at blive en del af et team af dygtige og engagerede kollegaer i en kultur med højt til loftet, hvor der er fokus på kunder, kvalitet og ikke mindst personlig og faglig udvikling.

Hvad kommer du til at lave?
Sammen med de øvrige supportere i teamet vil du få ansvaret for support, licenshåndtering og 1. level fejlsøgning på vores kunders løsninger i vores hostingcenter. Løsningerne består af totalløsninger med vores egenudviklede brancheløsninger i tæt integration med Microsofts produkter samt diverse add-ons.

Hvad forventer vi af dig?
Først og fremmest forventes det, at du har en generelt bred erfaring med IT-support. Har du erfaring med telefonsupport, vil det være en fordel. Det er vigtigt, at du er i stand til at kommunikere med kunderne på deres tekniske niveau og bevare overblikket i pressede situationer.

Du har konkret viden om og erfaring med:

  • Microsoft Windows Server (Active Directory, Remote Desktop Services, Group Policies osv.)
  • Microsoft 365 (licenstyper og administration af tenant, Office, Teams, OneDrive m.v.)
  • Windows 10 og 11
  • iOS og Android
  • Printerinstallation og fejlsøgning

Har du desuden viden indenfor følgende områder, så er det blot en fordel:

  • Netværk - herunder Firewall
  • Sikkermail
  • Hyper-V
  • Veeam Backup & Replication

Om dig
Vi søger en person, som er serviceminded, struktureret og formår at kommunikere teknisk information på en letforståelig måde. Det er vigtigt at du har gå-på-mod og en naturlig nysgerrighed. Du er en teamplayer og kan bidrage til at spille kollegaerne gode. Derudover:

  • brænder du for det du laver og elsker at sætte dig ind i ny teknologi
  • kan du ytre din mening og udvise sund fornuft i dine beslutninger
  • er du empatisk og forstår at sætte dig i brugerens sted
  • er du serviceminded og løsningsorienteret

Bliv en del af et unikt fællesskab i en førende Proptech-virksomhed
Med næsten 40 års erfaring har Unik positioneret sig med markedets mest anvendte softwareløsninger inden for ejendomsadministration. Vi beskæftiger mere end 200 medarbejdere og konsulenter lokaliseret i Aalborg, København, Warszawa og på vores hovedkontor i Vejle, og vi servicerer mere end 450 kunder. Fra store, private ejendomsadministratorer til almene boligforeninger. Great Place to Work har kåret Unik som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Historik
Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, der i dag sidder som administrerende direktør. Med Unik Bolig til ejendomsadministratoren og Unik Advosys til advokatbranchen fik Unik etableret sig som en ledende softwareleverandør på det danske marked. I overgangen til at blive en SaaS-leverandør – også kendt som Software-as-a-service-udbydere – indgik Unik i 2023 et strategisk samarbejde med Main Capital Partners. I den forbindelse er det blevet besluttet at opdele Unik i to selvstændige virksomheder med hver sit branchefokus: JustiSolutions, der arbejder med it-løsninger til advokatbranchen og Unik der har fuld fokus på ejendomsadministration. Læs mere om Unik som virksomhed her.

Lokation: Vejle

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Unik System Design A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Unik System Design A/S

Boulevarden 19E, 7100 Vejle

Solutions that work for you Hos Unik udvikler og drifter vi digitale løsninger til mennesker inden for ejendomsadministration og advokatkontorer. Vi digitaliserer manuelt arbejde og automatiserer processer, så de bliver mere effektive.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2656124//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.