Key Account Manager
Nuuday
Er du en dygtig sælger, der vil videre til næste trin i din karriere?
Hos Relatel er vi på udkig efter en dygtig og engageret Key Account Manager, der nyder at tale med mennesker og har en naturlig evne til at opbygge langvarige kunderelationer. Dit vigtigste redskab i hverdagen vil være telefonen, og du skal derfor trives med at arbejde proaktivt over telefonen for at opnå dine mål.
Teamet består i dag af 5 motiverede og engagerede kolleger, der alle har ansvaret for at give en god købs- og serviceoplevelse. Primært til potentielle nye kunder, men også i et mindre omfang til vores nuværende kunder.
Du bliver en del af Danmarks hurtigst voksende teleselskab til små og mellemstore virksomheder. Vi laver omstillingsløsninger, mobiltelefoni og mobilt bredbånd til mere end 24.000 danske virksomheder med fokus på gode kundeoplevelser.
Som Key Account Manager vil det meste af din dag gå med at kontakte potentielle kunder og assistere dem med at finde den bedste løsning, samtidig med at du sikrer et positivt og sikkert salgsforløb. Du vil kontakte kunder i segmentet 20-200 ansatte, og spiller derfor en vigtig rolle i Relatels fortsatte vækst.
Du har din grundviden på plads og har helt styr på basis værktøjerne i et salg. Du har tidligere erfaring med salg - enten over telefonen eller face to face. Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring fra Telco branchen, så længe du er dygtig i salg, og har et stort drive for at lykkes med dine arbejdsopgaver og din personlige udvikling. Med telefonen som din bedste ven vil du arbejde tæt sammen med potentielle kunder for at forstå deres behov og tilbyde dem de bedste løsninger, som Relatel kan tilbyde.
Vi tilbyder:
● Grundig oplæring på tværs af teamets salgsfunktioner, så du er godt klædt på til at løse opgaven optimalt, når du “slippes løs”.
● At du kan blive en del af Danmarks hurtigst voksende erhverv teleselskab, hvor vi kæmper for små og mellemstore virksomheder ved at levere telefoni og software, der hjælper dem til at få gode kunderelationer (og en bedre forretning).
● Et arbejde med motiverede mål, hvor der udover at være et godt arbejdsmiljø, også er plads til at have det sjovt sammen.
● Fast grundløn efter kvalifikationer med mulighed for provision uden loft
● Store og lyse lokaler på vores kontor på Østerbro, som emmer af aktivitet, høj motivation og glæde - og hvor stemningen er påvirket af, at vi alle repræsenterer produkter og løsninger, som vi er stolte af.
Om dig:
● Du kommer med en solid salgserfaring
● God forretningsforståelse og evnen til at identificerer kundens behov
● Du er ambitiøs, og motiveres af at nå og overgå dine salgsmål
● Du er relationsskabende, og sætter en ære i et godt salgsforløb
● Du er tilpas i et arbejdsmiljø, der sætter mål og resultater i højsædet
● Du er en dygtig kommunikator, der formår at skabe tillid og opbygge relationer
● Du er fortrolig med kanvas, da størstedelen af din tid vil gå med at jagte nye kunder
Jobstart hurtigst muligt. Vi vil løbende tage folk til samtaler - så send din ansøgning i dag.
Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Key Account Management Maria Jakobsen på [email protected].
Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV
Ansøgningsfrist: 18 oktober 2024
Kontaktperson: Head of Key Account Management Maria Jakobsen på [email protected]
Arbejdssted: Teglværksgade 18, Kbh Ø
Nuuday – We make sense with technology
Nuuday er en familie af seks stærke og velkendte brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Vores familie består af YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv, eesy og Relatel. Vi arbejder for at forbedre menneskers og organisationers liv med innovative løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni og underholdning. Og vi gør det sammen. På tværs af teams, 33 nationaliteter og mere end 3500 fantastiske kollegaer. Som Danmarks førende digitale service udbyder, stræber vi hver dag efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og samfundet som helhed. Derfor er vi også altid på udkig efter markedets stærkeste udviklere, de skarpeste kommercielle folk og de bedste kreative specialister, der tør udfordre og skille sig ud. Nuuday er dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt at etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, handicap, seksuel orientering og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere
#LI-POST #LI-Relatel
Placering:
Teglværksgade 18
2100 København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: