Get latest jobs before others

Key Art designer – barselsvikariat

TV 2 DANMARK A/S



København

28. oktober 2024

Vil du spille en vigtig rolle i udviklingen af key art til TV 2 Danmarks programmer – med ansvar for, hvordan programtitler og visuelt indhold opleves, designes, forbruges og forstås?
Så er det dig, vi søger til rollen som Key Art designer til et barselsvikariat i TV 2 Marketing.

Du bliver en del af Designteamet, hvor vi har ansvaret for at udvikle og designe TV 2 Danmarks visuelle brandidentiteter. Det er vores ansvar at designe professionelle produkter og dernæst sikre dygtig formidling, tilgængelighed og implementering på tværs af kontaktpunkter og organisationens forskellige afdelinger. Stillingen er et barselsvikariat der løber frem til og med december 2025.

Inden for design taler vi premium look and feel ud fra en international målestok. Med forståelse for TV 2 Danmarks overordnede retning skaber du både det kvalitets key art, der får danskerne til at stoppe op og ville se et givent program, og sikrer en markant samlet brandidentitet. Det gør du blandt andet ved at kombinere stillfotos og grafik/illustrationer og ved at tænke i optimering til vores forskellige kontaktpunkter på tværs af platforme.

Du kan se frem til at designe og udvikle key art til mange typer af programmer, særligt i kategorierne underholdning, livsstil, fiktion, dokumentar og til aktualitetsprogrammer indenfor nyheder og sport.

Konceptuel billedmager, der kan samarbejde og arbejde med deadlines
Som del af et team med et stort ansvar skal du kunne arbejde ansvarsbevidst og effektivt. Samtidig skal du tænke og handle holdbaseret. Det vil sige, at du ved, hvornår du skal række ud og søge sparring, og samtidigt vil du selv gerne dele din viden og sparre med dine kolleger. I den sammenhæng er du også helt med på at bidrage til teamets trivsel og udvikling. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • Solide kreative og tekniske evner i Photoshop og i den øvrige Adobe Creative Suite
  • Høj motivation for design som faglighed og derfor også stor nysgerrighed på nye trends som f.eks. AI
  • Mestrer billedredigering og komposition
  • Forståelse for design på tværs af platforme og skærmstørrelser
  • Digitale produktionsfærdigheder til at gennemføre opgaver fra koncept til færdige filer
  • ’Solide evner inden for konceptudvikling og art direction
  • Evnen til at se muligheder inden for fastlagte begrænsninger

Dit nye team og din nye arbejdsplads
Dit arbejdssted vil være på Teglholmen i København. Du kan se frem til at blive en del af Designteamet, der er et velfungerende team, hvor dygtighed inden for designfaget, hjælpsomhed og viljen at dele viden er en fast del af hverdagen. Ledelsesmæssigt er vores to vigtigste pejlemærker udvikling og samarbejde. Vi er nysgerrige på at lære nyt og blive dygtigere. Vi ved samtidig, at når vi tænker og handler som et hold, kan vi skabe meget bedre resultater.

For at komme i betragtning til rollen skal du dele et link til din portfolio, der viser dine kompetencer inden for koncept, komposition, layout og eksempler på key art.

Om TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, TV2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service-virksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er væsentlig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har i organisationen. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter og kompetencer, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2 Danmark.

Søg jobbet
Send venligst din ansøgning med CV og dit portfolio via link her i opslaget. Samtaler afholdes umiddelbart efter tidsfristen, som er d.28.oktober. Stillingen er en vikariat med en eventuel mulighed for en fastansættelse.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Tina Ringberg Haahr
Designchef

[email protected]

30100313

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at TV 2 DANMARK A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2656291//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.