Get latest jobs before others

Socialrådgiver søges til KiF Glostrup, Kriminalforsorgen Øst

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Vi søger en eller flere socialrådgivere pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Om Kriminalforsorgen i Frihed (KiF)
Kriminalforsorgen i Frihed arbejder med dømte, der har fået tilsyn enten i forbindelse med en betinget dom, en prøveløsladelse eller en behandlingsdom.

Vi fuldbyrder samfundstjenestedomme og domme med andre vilkår, f.eks. alkoholistbehandling. Desuden udfærdiger vi personundersøgelser og deltager i retsmøder.

Vi spiller også en rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde, f.eks. i samarbejdet med psykiatri, vestegnens kommuner og politiet.

Målet for vores arbejde er at støtte klienterne til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Vi anvender redskabet LS/RNR til at udarbejde en struktureret risiko- og behovsvurdering af klienterne og bruger ”Den motiverende samtale” i tilsynsforløbene.

I en del af tilsynsforløbene arbejder vi ud fra tilsynsmodellen MOSAIK (Motiverende Samtaleintervention i Kriminalforsorgen). Det er en struktureret tilsynsmodel med en fast samtalestruktur og en række interventionsøvelser.

Dine arbejdsopgaver
Hovedopgaven i KiF er at iværksætte og kontrollere vilkår fastsat i forbindelse med dom eller prøveløsladelse samt skabe motivation for forandring og styrke klientens færdigheder i at leve et liv uden kriminalitet, herunder:

  • udarbejde personundersøgelser samt udtalelser til anklagemyndigheden
  • udarbejde risiko- og behovsvurderinger samt handleplaner til brug for tilsynet
  • gennemføre tilsynsforløb med klienter
  • fysisk og telefonisk kontrol af samfundstjeneste, hvor der indimellem må påregnes opga­ver uden for normal arbejdstid
  • kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedr. iværksættelse og opfølgning på vilkår om samfunds­tjeneste, misbrugsbehandling mv.
  • samarbejde med psykiatrien om en koordineret indsats for behandlingsdømte
  • samarbejde med kommunerne om en koordineret indsats for tilsynsklienterne.

Vi tilbyder

  • en god introduktion
  • et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
  • et godt arbejdsklima
  • gode, dygtige og engagerede kolleger
  • selvstændigt råderum i arbejdstilrettelæggelsen
  • faglig udvikling herunder obligatorisk, certificeret uddannelse i risiko- og behovsvurderingsværktøjet LS/RNR og tilsynsmodellen MOSAIK.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver
  • er afklaret med myndighedsrollen herunder at varetage både hjælpe- og kontrolopgaver på samme tid
  • formulerer dig på højt niveau såvel mundtligt som skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt herunder strukturere din tid, også i forhold til udførelse af administrative opgaver
  • har lyst til at arbejde med samfundets udsatte grupper herunder psykisk syge, misbrugere, rocker- /bande relaterede osv.
  • har kørekort (vi har tjenestebil)
  • er indstillet på at bidrage til et godt arbejdsmiljø hvor hjælpsomhed, nysgerrighed og feedback er vigtige elementer.

Løn- og Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten, samt aftale om Ny Løn.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Ansættelsessted er KiF Glostrup, Stationsparken 29, 2600 Glostrup. KiF Glostrup hører under Institution KiF samt Ungekriminalforsorgen Øst.

Ansøgning
Din ansøgning, CV herunder oplysning om forudgående erfaring, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være rekrutteringssystemet i hænde

senest tirsdag

d. 10. oktober 2024.
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansættelsessamtalerne forventes at foregå i

uge 42.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Susse Kjær tlf. 7255 6837.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 17 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Institution KiF samt Ungekriminalforsorgen Øst

Ansøgningsfrist: 10 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Direktoratet for Kriminalforsorgen



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (10 October 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2656416//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.