Get latest jobs before others

Idrætsmedarbejder til Kultur og Fritid Østerbro i Kultur- og Fritidsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Idrætsmedarbejder til Kultur og Fritid Østerbro i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Er du nyuddannet, og brænder du for idrætsområdet? Kan du både lide drifts- og udviklingsopgaver? Motiveres du af at arbejde med en bred vifte af opgaver og samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder i dagligdagen? Evner du at styrke samarbejdet med de lokale idrætsforeninger og finde gode løsninger til Østerbros idrætsfaciliteter? Så er du måske vores nye kollega.
Vi tilbyder
Som vores nye idrætsmedarbejder får du ansvaret for at drifte og koordinere det samlede arbejde i et at vores idrætshuse, og du vil tage aktiv del i de administrative opgaver i den daglige drift. Det betyder bl.a. også et tæt samarbejde med vores viceværter, som står for den daglige service og vedligeholdelse af vores faciliteter.

Du skal være med til at styrke samarbejdet med idrætsforeninger, skoler og institutioner i relation til lokalområdets idrætsfaciliteter. Du er en igangsætter, som er med til at udvikle og realisere aktiviteter på udvalgte faciliteter – gerne i samarbejde med idrætsforeninger, caféforpagter og øvrige interessenter.

Derudover vil du være med til at facilitere brugergruppemøder herunder sørge for udsendelse af dagsordner, referatskrivning m.v.

Vi lægger vægt på, at du

  • er udadvendt, nysgerrig og dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer
  • har erfaring med at samarbejde med frivillige og folkeoplysende foreninger, hvor du naturligt inddrager målgrupperne i nye indsatser
  • har flair for administrative systemer inden for bl.a. booking og foreningsportalen
  • arbejder struktureret, systematisk og målrettet med dine opgaver
  • er aktivitetsskabende, initiativrig, går selvstændigt til opgaverne og trives med skiftende arbejdsopgaver
  • sikrer øget kapacitetsudnyttelse af vores idrætsfaciliteter bl.a. gennem nye initiativer og samarbejde med foreninger
  • er serviceorienteret og lægger vægt på, at detaljerne er i orden

Herudover forventer vi, at du

  • har praktisk erfaring med og metoder til at udvikle og styre samarbejdsprocesser med lokale interessenter
  • har erfaring med planlægning, produktion og afvikling af events og arrangementer
  • kan skrive og kommunikere klart og tydeligt også på de sociale medier
  • er idrætsuddannet, har en professionsbachelor i sportsmanagement eller en lignende baggrund

Om Kultur og Fritid Østerbro
Vi er en bydel, der arbejder med kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg. På idrætsområdet arbejder vi bl.a. med at skabe gode fysiske rammer for idrætten på Østerbro, øge antallet af idrætsaktive københavnere, øge kapacitetsudnyttelsen af vores faciliteter og udvikle dialogen og brugerinvolveringen på vores anlæg. Vi samarbejder med de øvrige ni bydele i kommunen samt med Kultur- og Fritidsforvaltningens fagcentre om Københavns Kommunes samlede idrætsindsats. Vi har følgende anlæg på Østerbro: Idrætshuset og Østerbro Stadion, Remisen, Svanemøllehallen, Svanemølleanlægget, Østerbrohuset, Østerbro Skøjtehal og Fælledklubhuset, Rymarksvej og Hallen ved Nørre Fælled Skole.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024.

Vi indhenter børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere informationer
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bydelsleder i Kultur og Fritid Østerbro Alexander Karl Lehmann på 21 99 77 17.

Søg via linket senest søndag den 13. oktober 2024
Første samtale forventes afholdt i uge 43.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Søg jobbet
Område: Drift og service

Pleje

Pædagogik

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 13.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (13 October 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2656468//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.