Get latest jobs before others

Bliv sygeplejerske i det akutte kirurgisk-gynækologiske sengeafsnit

Region Sjælland



Kirurgisk-/gynækologisk sengeafsnit er et akutafsnit, hvor der er stor variation i de akutte patientforløb og hvor antallet af sygeplejersker i teamet har stor betydning for kvaliteten af patienterne.

Du vil altid have andre sygeplejerskekolleger at spare med, ligesom der altid er en ansvarshavende sygeplejerske i alle vagter, som er en faglig tryghed og en funktion du også kan blive oplært i, hvis interesse.

Der planlægges med weekendvagt hver tredje weekend og der er også mulighed for at arbejde hver anden weekend.

Her er plads til sygeplejersker på alle niveauer fra novice til ekspert. Vi har også plads til dig som efterlønner eller pensionist, som savner sygeplejen og gerne vil arbejde lidt igen.

Der er tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og der er lægekontor midt i sengeafsnittet, så vagtholdets læger er tæt på.

Lidt om akut kirurgisk- gynækologisk sengeafsnit
Kirurgisk-/gynækologisk sengeafsnit har 32 senge: 30 kirurgisk og 2 gynækologiske sengepladser. Weekend og helligdage har afdelingen 26 senge.

Kirurgisk afdeling rummer også stomi-, palliations- og kirurgiskambulatorium, der bemandes af personale fra sengeafsnittet, samt et stort endoskopiafsnit.

Vi tilbyder
Et trygt og kompetent fagligt miljø, hvor der er mange sygeplejersker ansat - du har altid en kollega at spørge til råds. Vi har stor fokus på trivsel, uddannelse og udvikling.

Din introduktion bliver tilrettelagt efter hvad netop du har med dig af kompetencer og erfaring. Vi har sygeplejerske mentorer i teamet, så du kan blive superviseret efter din introduktionsperiode, alt efter dit behov.

Mulighed for fast ansættelse i aften- eller nattevagt

Kompetenceudvikling og færdighedstræning
Da vi vægter kompetenceudvikling højt, har vi meget at byde på!

  • Planlagt introduktionsperiode på 20 arbejdsdage, som bliver fulgt op efterfølgende og tilrettet efter hvad du har med dig af kompetencer og erfaring
  • Undervisning hver onsdag i arbejdstiden
  • Færdighedstræning hvor alle personaler bliver trænet i 3- 4 nye områder pr. år
  • Relevante diplomuddannelser eller anden relevant teoretisk uddannelse
  • simulationstræning

Sengeafsnittet har en del sygeplejersker med specialefunktion; stomisygeplejerske, palliationssygeplejerske, introduktionssygeplejerske, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, udskrivningssygeplejerske og flere med andre nøglefunktioner. Der vil også være mulighed for, at du kan få ansvar og funktion indenfor et område, som du har særlig interesse for.

Vi er også meget stolte af vores Studieenhed. Hvis du vil have et indblik i studieenhedens arbejde, kan du finde os på Instagram: studieliv_kirurgiskafd.

Du vil passe særligt godt ind hvis du:

  • Er til akutte forløb, teams og tværfagligt samarbejde
  • Er motiveret for faglig og personlig udvikling
  • Er imødekommende og finder det naturligt at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning

    Kontakt os!
    Oversygeplejerske Lone Vestergaard mobil 40 25 04 81 eller oversygeplejerske Lillian Petersen mobil 24 92 22 43 svarer gerne på diverse spørgsmål!

Ansøgningsfrist: Søndag den 20. oktober
Ansættelsessamtaler: I uge 43 - eller skriv gerne hvornår det ville passe for dig!

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Lone Schou Vestergaard

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Navn
Lillian Petersen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus

QUICKNR.
037510

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
27. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
20. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2656486//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.