Get latest jobs before others

Introduktionsstilling i Karkirurgi, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



En karkirurgisk 1-årig introduktionsstilling (6620-26-31-i-50) er ledig til besættelse den 15. november 2024, eller efter aftale.

Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en specialafdeling med højt specialiserede behandlinger. Afdelingen varetager kirurgisk behandling og pleje af patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser samt en række hjælpefunktioner til hele AUH på det anæstesiologiske område.

Karkirurgi er et spændende speciale, som omfatter hele perspektivet fra udredning til behandling og kontrol af patienter med kredsløbslidelser, herunder kirurgisk behandling af komplekse sygdomme i teamsamarbejde med andre specialer. Behandlingerne spænder fra klassisk åben kirurgi for okklusiv arteriosklerose- og aneurismer lokaliseret til hals, brystkasse, bug og ekstremiteter. En jævnbyrdig andel kan foretages ved endovaskulær kirurgi, og dermed som et minimal invasivt indgreb til fordel for patienternes rekonvalescens. Medicinsk behandling af de karkirurgiske patienter med kroniske komorbiditeter varetages også i specialet.

Afdelingen tilbyder et uddannelsesmiljø med et stærkt fokus på opnåelse af de karkirurgiske kompetencer. Der vil være god mulighed for træning af kirurgiske færdigheder i både vagt- og dagtid. Afdelingen benytter simulationstræning i både klinik og på simulator på MidtSim simulationscenter, ligesom specialets målbeskrivelser i tiltagende grad gør det. Ultralydsdiagnostik læres og benyttes af uddannelseslæger i en integreret del af Karklinikken, hvor der foregår "hands-on" oplæring. En meget stor del af patienterne udredes med CT-skanning, som man derved opnår rutine i tolkning af. Stuegang og ambulatoriearbejdet planlægges med supervisionsmulighed af uddannelseslægerne. Der foreligger opdaterede og godkendte uddannelsesprogrammer, og afdelingen varetager studenterundervisning.

Øvrig beskrivelse af afdelingen og ansættelsen
Afdelingen består af tre lægefaglige specialer

  • Karkirurgisk sektion
  • Hjerte-/Lungekirurgisk sektion (brysthulens kirurgiske lidelser)
  • Anæstesiologisk sektion

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi er en dynamisk afdeling med ca. 360 ansatte. Afdelingen består af tre sengeafsnit, en operationsgang, et forberedelses- og opvågningsafsnit, et perfusionsafsnit, et antikoagulationscenter samt et forskningsafsnit. Afdelingen har gode forskningsfaciliteter med et selvstændigt forskningsafsnit, en lærestolsprofessor og en forskningsansvarlig overlæge. Desuden er afdelingen tilknyttet en velfungerende dyreeksperimentel forskningskælder.

Introduktionslægen har vagt på tjenestestedet i fælles forvagt med Hjerte- og Lungekirurgisk Sektion skiftevis på alle dage. Vagthyppigheden er 6-8-skiftet, og belastningen i nattetimerne er moderat. Introduktionslægen indgår i denne vagt de første seks måneder af ansættelsen, hvor der tilsigtes opnåelse af basale kompetencemål inden for den kirurgiske patient. Herefter er stillingen principielt vagtfri med 100% dagtidsfunktion i karsektionen, og med yderligere fokusering på specifikke kompetencemål inden for karkirurgi. Der er dog mulighed for at fortsætte i vagtordningen efter individuelle ønsker. Der er 1 måneds introduktion før første vagt. Ud over vagtfunktion er der dagtidsfunktion på karsektionen i hverdage fra kl. 8 til kl. 15.30. Der tildeles en senior kollega som vejleder (typisk en speciallæge eller læge på sidste del af hoveduddannelsen), og afdelingen benytter ”buddyordning”-princippet ved tilknytning til en erfaren introduktionslæge.
Der er mulighed for meritoverførsel fra færdiggjorte introduktionsstillinger i de fem kirurgiske specialer: Karkirurgi, Kirurgi, Plastikkirurgi, Thoraxkirurgi og Urologi.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist er d. 14. oktober 2024. Samtaler afholdes mandag den 21. oktober 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi

Ansøgningsfrist: 14 October 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2656519//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.