Get latest jobs before others

Vært til P1 Morgen og P1 Orientering

DR - Danmarks Radio



Du vil blive en del af et værtshold med de dygtigste radioværter i landet, og du vil blive en del af en redaktion – P1 Aktualitet – med de bedste reportere og redaktører, der hver dag går langt for at stykke de bedst tænkelige udsendelser sammen.

Et passende sted at starte det her jobopslag kunne være bag mikrofonen i DR-byens studie SK6202 en tilfældig tirsdag morgen cirka 07.30. På lige præcis det tidspunkt lytter en betydelig promille af den danske befolkning til P1 Morgen, og de vil have store forventninger til den vært, der står bag mikrofonen.

De vil forvente, at du er vidende: At du kan interviewe en økonom om rentenedsættelser, udfordre en minister i en teknisk sag om miljøforurening og samtale med en professor om spidsfindighederne i det amerikanske valgsystem på én og samme morgen – og lyde som en, der har forstand på det hele vejen igennem.

De vil forvente, at du er nysgerrig: At du faktisk stiller spørgsmål for at få svar, og at du er oprigtig interesseret i at forstå og formidle de historier, der slipper ind i programmerne hver dag.

De vil forvente, at du er kritisk: At du kan identificere det svage led i en argumentationskæde og høre forskel på reelle svar og udenomssnak. At du kan stille det rigtige spørgsmål og måske endda stille det igen, hvis der ikke kommer et svar, og at du lige så vigtigt evner at stoppe igen på det helt rigtige tidspunkt.

Endelig vil de forvente, at du er godt selskab: At du har en behagelig stemme, at du er en levende fortæller og indlevende interviewer og allervigtigst: At de kan mærke din sitrende begejstring for journalistik og dit nærvær i de vigtige, triste, kritiske og sjove historier, vi sender ud i æteren dag efter dag.

Lytternes forventninger flugter lykkeligvis meget godt med dem, vi har her på P1 Aktualitet, hvor vi søger en vært til vores herlige programmer P1 Morgen og P1 Orientering.

Vi tillader os at synes, det er et exceptionelt spændende job, der placerer dig helt centralt i to af de største taleradioprogrammer herhjemme.

P1 Morgen og P1 Orientering har gennem adskillige år været blandt danskernes foretrukne radioprogrammer, og positionen er blevet fastholdt uden at give køb på grundlæggende nyhedsparametre som væsentlighed og relevans.

På en almindelig morgen er det lige så naturligt for os at komme omkring fertilitetskrisen i Sydkorea, som det er at dække et sundhedsudspil fra regeringen. Om eftermiddagen er vi ikke bange for at fortabe os i tekniske historier om udledningen fra lavbundsjorde eller et tankevækkende interview med en bogaktuel forfatter.

Vores løfte til lytterne er det samme dag efter dag: Vi klæder dem på til at begribe og tage del i de vigtigste diskussioner, som præger vores tid.

Det er også et hektisk job: På store nyhedsdage asfalterer vi, mens vi sender, og lytterne skal helst ikke kunne mærke, om du har brugt to timer på at forberede et interview eller haft to minutter til at skimme et ufærdigt manuskript.

Af samme grund er det åbenlyst en fordel, hvis du har værtserfaring, men det er ikke afgørende: Det vigtigste er, at du er en dygtig journalist, godt selskab, og at du er villig til at lære og til at blive bedre.

Det vil også være en fordel, om du har et godt sovehjerte, for mødetiderne er udfordrende.

Du vil blive en del af et værtshold med de dygtigste radioværter i landet, og du vil blive en del af en redaktion – P1 Aktualitet – med de bedste reportere og redaktører, der hver dag går langt for at stykke de bedst tænkelige udsendelser sammen.

Du vil blive del af en harmonisk redaktion, som er ekstremt ambitiøs, samtidig med at tonen er uformel og uhøjtidelig. Som vært vil du være en afgørende kulturbærer, der som sidste afsender på vores journalistik skal være med til at skubbe os mod nye højder.

Du vil derudover blive del af et vidunderligt mediehus, hvor du på vej til frokost i kantinen både kan løbe ind i et øvende vokalensemble, Onkel Reje og TV-lægen, og hvor mulighederne kan være mange for de ambitiøse og ærgerrige.

Vi kan tilbyde løn efter kvalifikationer, og vi vil gerne, om du startede lige efter nytår.

Ansættelsesprocessen vil forventeligt indebære en eller flere castings, hvor vi oplever dig i et studie.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, kan du række ud til tværgående redaktør Maja Mazor (22775490, [email protected]) eller redaktionschef Michael Alsen (28600497, [email protected]).

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Ansøgningsfrist: 18. oktober

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: DR Byen

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DR - Danmarks Radio



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2656566//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.