Get latest jobs before others

Generalist til ICD-11

Sundhedsdatastyrelsen



Vi søger en engageret medarbejder til vores sektion for Klassifikationer og Terminologier. Du får en nøglerolle i arbejdet med semantisk standardisering og er med til at sikre, at vi taler samme sprog på tværs af sundhedsvæsenet – både nationalt og internationalt.

Om os
I Sundhedsdatastyrelsen har vi ansvaret for en stor del af Danmarks sundhedsdata. Vi arbejder med at sikre bedre sundhed for de danske borgere gennem anvendelse af data og ved at understøtte digital sammenhæng i sundhedssektoren. De nationale sundhedsdata har en afgørende rolle i hele sundhedsvæsenet, hvor de bl.a. bidrager væsentligt til de politiske beslutninger på området, men også anvendes bredt til en lang række andre områder, herunder til kvalitetsudvikling. Kvaliteten af de nationale data er derfor afgørende.

Afdelingen for Klassifikationer og Inddata (KID) er opdelt i tre sektioner. I Sektionen for Klassifikationer og Terminologi (KOT) arbejder vi på at sikre grundlaget for klinisk dokumentation og indberetning ved at skabe en konsistent, ensartet og dækkende terminologi for hele sundhedsområdet.

I afdelingen er der højt til loftet, godt humør og masser af energi. Du vil altid finde gode og hjælpsomme kolleger at sparre med. Vi har et højt fagligt niveau og har tæt samarbejde og dialog med anvenderne i styrelser, regioner, kommuner og det private sundhedsvæsen, ligesom vi arbejder sammen med de øvrige nordiske lande og med en række internationale organisationer på området.

Din hverdag hos os
Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Semantisk standardisering – du vil arbejde på tværs af klassifikationer og terminologier for at sikre sammenhæng og struktur i data.
  • Standardiseringsarbejde i forbindelse med implementeringen af European Health Data Space (EHDS).
  • Samarbejde med kollegaer i både nationale og internationale fora for at fremme interoperabiliteten i fremtidens sundhedsvæsen.
  • Implementering af ICD-11 i Danmark – du bliver en vigtig aktør i dette arbejde og vil også deltage i det internationale samarbejde om ICD-11.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

  • Du har en akademisk baggrund – måske inden for sundhedsinformatik, medicin eller lignende med kendskab til informatik.
  • Du har erfaring med klassifikations- og terminologiarbejde.
  • Du trives i et samarbejdsmiljø og er god til at nedbryde siloer og sikre, at alle arbejder mod fælles mål.
  • Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, kan bevare overblikket og er ikke bange for at tage ansvar.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med det internationale samarbejde inden for sundhedsdata, men det er ikke et krav – vi bygger det op sammen.
  • Du har gode generelle IT-kompetencer og kan scripte lidt og/eller har lidt databaseerfaring.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige sektioner og afdelinger i Sundhedsdatastyrelsen. Du får mulighed for at arbejde med avancerede teknologier til håndtering af de nationale sundhedsdata.

Vores arbejdsuge er på 37 timer inkl. frokostpause, og vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag. Vi er centralt beliggende i København og har fri parkering på området.

På matriklen har vi fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane. Personaleforeningen er aktiv med klubber (f.eks. løbeklub og vinklub) samt sociale arrangementer.

Rejseaktivitet vil forekomme i mindre omfang i forbindelse med internationale samarbejder og konferencer.

Om ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante faglige organisation.

Stillingen er 37 timer og forventes besat pr. 1. december 2024.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder, Dennis Kruse, på telefon 2452 6852.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2024.

Vi forventer samtaler umiddelbart herefter og tiltrædelse den 1. december 2024.

Afdeling:
Ørestads Boulevard 5, København S

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Ansøgningsfrist: 16 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sundhedsdatastyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2656977//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.