Get latest jobs before others

Sundhedsdatastyrelsen søger medarbejder til udvikling og kvalitetssikring af de nationale sundhedsdata - EHDS

Sundhedsdatastyrelsen



Er du interesseret i sundhedsdata, og har du lyst til at bidrage til at skabe endnu bedre datakvalitet på sundhedsområdet, så er det dig vi søger til en spændende stilling i Sundhedsdatastyrelsen.

Om stillingen
I Sundhedsdatastyrelsen har vi ansvaret for en stor del af Danmarks sundhedsdata. Vi arbejder på at sikre bedre sundhed for de danske borgere gennem anvendelse af data og ved at skabe digital sammenhæng i sundhedssektoren. De nationale sundhedsdata har en afgørende rolle i hele sundhedsvæsenet, hvor de bl.a. bidrager væsentligt til de politiske beslutninger på området, men også anvendes bredt til en lang række andre områder, herunder til kvalitetsudvikling.

I afdelingen, hvor stillingen er placeret, indsamler og kvalitetssikrer vi data, og skaber således omfattende og valide sundhedsdata til både analyser, forskning og monitorering.

Derudover arbejder vi med implementeringen af det europæiske sundhedsdataområde (European Health Data Space) med fokus på datakvalitet og registerdokumentation. Formålet med European Health Data Space (EHDS) er bl.a. at skabe en sammenhængende, sikker og effektiv struktur for brug af sundhedsdata til forskning, innovation, politikudformning og lovgivning på tværs af Europa.

Dine opgaver
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse i større udviklingsprojekter og programmer på tværs af hele sundhedsområdet – heriblandt projektet vedrørende European Helath Data Space (EHDS)
  • Kvalitetssikring og dokumentation af eksisterende og nye sundhedsdata, herunder udformning af valideringskrav samt vurdering af indberetningsniveau
  • Dialog med indberettere og dataanvendere (eks. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, forskere, kommuner, regioner og systemleverandører)

Om dig
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, f.eks. en sundhedsvidenskabelig eller teknisk baggrund. Udover det er det vigtigste dog, at du har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med store datamængder og nye datakilder. Vi ser også meget gerne, at du kan bidrage til planlægning og koordinering af vores udviklingsprojekter.

Herudover forventer vi, at du:

  • Hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsredskaber og problemstillinger
  • Er systematisk og struktureret og vant til at dokumentere dit arbejde
  • Er fleksibel og har gode kommunikationsevner, både mundtlige og skriftlige
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med værktøjer til databehandling
  • Trives med en udstrakt grad af tværgående samarbejde i og udenfor organisationen

Om os
Afdelingen for Klassifikationer og Inddata (KID) er opdelt i tre sektioner. I sektionen Det Brede Sundhedsvæsen (DBS), hvor denne stilling er placeret, arbejder vi med større og mindre datakilder på tværs af hele sundhedsvæsenet. Ud over håndtering, kvalitetssikring og dokumentation af data fra allerede etablerede datakilder, har vi også en række nationale udviklingsprojekter, hvor vi etablerer nye datakilder i samarbejde med sundhedsfaglige fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Kommuner, Regioner, Sygehuse mv. Dertil kommer internationale udviklingsprojekter, herunder European Health Data Space, samt fokus på anvendelse af AI.

I afdelingen er der højt til loftet, godt humør, god energi og altid gode og hjælpsomme kolleger at sparre med. Der er højt fagligt niveau og en del samarbejde på tværs i organisationen samt på tværs af hele Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige sektioner og afdelinger i Sundhedsdatastyrelsen. Du får mulighed for at arbejde med avancerede teknologier til håndtering af de nationale sundhedsdata.

Vores arbejdsuge er på 37 timer inkl. frokostpause, og vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag. Vi er centralt beliggende i København og har fri parkering på området.

På matriklen har vi fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane. Personaleforeningen er aktiv med klubber (f.eks. løbeklub og vinklub) samt sociale arrangementer.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling med opstart senest 1.november 2024 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen løber til og med januar 2026, med gode muligheder for at kunne forlænge ansættelsen.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante faglige organisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder, Henrik Mulvad Hansen, på telefon 2541 5103.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2024.

Vi forventer samtaler umiddelbart herefter og tiltrædelse den 1. december 2024.

Afdeling:
Ørestads Boulevard 5, København S

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Ansøgningsfrist: 16 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sundhedsdatastyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2656979//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.