Get latest jobs before others

Ledelsessekretariatet søger en specialkonsulent

Kommuneqarfik Sermersooq



Ledelsessekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq søger en erfaren og engageret specialkonsulent

Brænder du for at arbejde tæt på den politiske proces i landets største kommune? Er du en stærk fagligt funderet og erfaren akademiker med solid indsigt i forvaltning og strategisk rådgivning? Har du lyst til at være en nøglespiller i at sikre høj kvalitet i serviceringen af kommunens øverste ledelse og politikere? Så er du måske den specialkonsulent, vi søger til Ledelsessekretariatet.

Ledelsessekretariatet er en professionel og ambitiøs arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Arbejdet er præget af variation, og du vil opleve en dynamisk hverdag med komplekse opgaver, der ofte kræver hurtigt overblik og strategiske beslutninger. To dage vil sjældent være ens.

Sekretariatet har ansvaret for den politiske betjening af Kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelserne og lokaludvalgene, samt for servicering af kommunens øverste ledelse. Derudover håndterer sekretariatet mange tværgående udviklingsopgaver og projekter på både lokalt, nationalt og internationalt plan.

Som specialkonsulent vil du spille en central rolle i at udarbejde strategier, politikker og større projekter samt håndtere politiske ønsker, herunder gennem de årlige budgetforlig. Din faglige ekspertise vil være afgørende for at sikre, at sekretariatets opgaver bliver løst med høj kvalitet og rettidig omhu.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
∙Udvikling og implementering af politikker og strategier

∙Rådgivning og betjening af ledelsen

∙Projektledelse af komplekse opgaver

∙Udarbejdelse af beslutningsoplæg, analyser, rapporter, høringssvar og korrespondancer

∙Diverse ad hoc-opgaver og tværgående projekter

∙Medarbejderen skal være indstillet på at indgå i løsning af sekretariatets øvrige opgaver ved behov

Vi forventer, at du:
∙Har en relevant uddannelse på kandidatniveau og flere års erfaring inden for offentlig forvaltning eller lignende områder

∙Har stærke analytiske evner, kan tænke strategisk og levere rådgivning på højt niveau

∙Har stærke samarbejdsevner og trives med stort ansvar

∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:
Et udfordrende og varieret job tæt på den politiske beslutningsproces i en kommune med høje ambitioner. Du vil indgå i et professionelt miljø med dygtige og engagerede kolleger, og der vil være rig mulighed for at påvirke dine egne opgaver og udvikle dine kompetencer. Arbejdspladsen har base i Nuuk, Grønlands hovedstad. Sekretariatet består af omkring 15 medarbejdere, to afdelingsleder og en sekretariatschef. Du vil referere til den ene afdelingsleder.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Maritha Eugenius, tlf. +299 36 70 14 eller e-mail: [email protected]

Ansøgning:
Ansøgning mærket medJob nr. 998-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kommuneqarfik Sermersooq



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i Grønland. Kommunens største by er Nuuk, der samtidigt er hovedstaden i Grønland.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2657206//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.