Get latest jobs before others

Udviklings- og forskningsansvarlig fysioterapeut søges til rehabiliteringsforskning inden for fysioterapi

Region Midtjylland



Er du motiveret af at omsætte forskning til klinisk praksis? Trives du med at arbejde sammen med kolleger med forskellige faglige bagrunde? Og kan du sætte forskningsfaglig retning inden for fysioterapi? Kan du svare ja til disse spørgsmål, så er stillingen lige noget for dig.
Stilling som udviklings- og forskningsansvarlig fysioterapeut er ledig pr. 1.1.2025 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og er 5-årig med mulighed for forlængelse.

Hvad tilbyder vi?
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er universitetsklinik tilknyttet Aarhus Universitet, og har en forskningsenhed, der består af cirka 20 forskere heraf cirka 7 ph.d.-studerende. Vi har en forskningsenhed bestående af statistiker, fundraiser og udviklings- og forskningsansvarlige inden for sygepleje, ergoterapi, neuropsykologi foruden fysioterapi og professor med lægefaglig baggrund. Fokus er på neurorehabilitering af patienter med følger efter en hjerneskade eller en rygmarvsskade.

Vi vægter trivsel højt med udgangspunkt i, at der opleves høj psykologisk tryghed i forhold til samarbejde, læring og trivsel, og vi tror på, at de bedste resultater opnås, når der er god balance mellem arbejds- og privatliv.

Hvad er dine primære opgaver?

  • At fungere som hovedvejleder/medvejleder for ph.d.-studerende og være med i design af projekter og udarbejdelse af fondsansøgninger
  • At styrke samarbejde og netværk med nationale og internationale partnere samt repræsentere Regionshospitalet Hammel Neurocenter i relevante fora
  • At initiere, gennemføre, understøtte og kvalificere klinisk fysioterapeutiske udviklings- forsknings-projekter med udgangspunkt i vores patientpopulation
  • At medvirke til at søge fondsfinansiering til projekter i samarbejde med RHNs fundraiser
  • At bidrage løbende med kompetencer og viden ind i det relevante forsknings- og udviklingsarbejde, der foregår i det kliniske arbejde, herunder når nye ideer skal kvalificeres og evt. nye projekter sættes i gang
  • At deltage aktivt i styring, prioriteringer, processer og projekter, der omhandler faglig udvikling, såvel mono- som tværfagligt
  • At indgå i tæt samarbejde bl.a. med kliniske specialister, specialeansvarlige, ledere og andre faglige kolleger på RHN i udviklings- og forskningsopgaver
  • At have fokus på implementering, når udviklings- og forskningsresultater skal implementeres i klinikken
  • At være undersøgende på evidens af nuværende praksis og deltage i evidensudvikling indenfor neurorehabilitering
  • At varetage og udvikle kontakten til universiteterne inden for fysioterapi, med henblik på forskningssamarbejde, fælles ph.d.-projekter, rekruttering og undervisning
  • At formidle forsknings- og udviklingsprojekter
  • At deltage aktivt i forskningsmiljøet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Hvem ønsker vi du er?

  • Du er uddannet fysioterapeut, har forskningserfaring, inklusiv ph.d.-grad
  • Du er metodisk velfunderet og kan drive forsknings- og udviklings-opgaver selvstændigt og indgå i et tæt og konstruktivt teamsamarbejde
  • Du har stor kendskab til sundhedsdata og registerforskning
  • Du har erfaring med at vejlede og undervise
  • Du formår at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper
  • Du er en dygtig formidler både skriftlig og mundtligt
  • Du er opsøgende og byder ind med dine kompetencer, hvor relevant
  • Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
  • Du er god til at lære fra dig og har en tålmodig og pædagogisk tilgang.

Der vil være løbende dialoger og støtte til prioritering af dine opgaver, og der er gode udviklingsmuligheder inden for de områder du har særlige kompetencer inden for.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er vestdansk center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Det betyder, at vi bisser den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra Jylland og Fyn. Neurorehabilitering er organiseret i fire højtspecialiserede subspecialer: sensomotoriske funktionsnedsættelser, mentale funktionsnedsættelser, tidlig neurorehabilitering og subspeciale for børn og unge.

Du kan læse mere om RHN:
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Til patienter og pårørende - Hospitalsenhed Midt

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af forskningenheden, Jørgen Feldbæk Nielsen på telefonnummer: 78419043

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 10. november 2024.
Samtaler forventes afholdt den18. november 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Forskningsenheden

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2657609//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.