Get latest jobs before others

Ambitiøs leder til planlæggerteamet i Varde Kommune

Varde Kommune



Hvis du brænder for at påvirke samfundsudviklingen, den grønne omstilling og i det hele taget ønsker at sætte aftryk, der kan mærkes af de næste generationer, så har du chancen netop nu. Du bør særligt spærre øjnene op, hvis du også er på udkig efter at skærpe dine lederevner. I den nyoprettede stilling som leder for Varde Kommunes dygtige planlæggere, bliver du nemlig også planchefens højre hånd, så du kommer helt tæt på de store beslutninger om den planlægning, der kommer til at påvirke vores fremtid.

Som leder for Varde Kommunes planlæggerteam får du både mulighed for at fokusere på mennesker og muligheder. Kommuneplanlægning kalder på et helikopterperspektiv, så vi kan se de store linjer, men vi er mindst lige så optaget af de mennesker, det påvirker.

Den ledelsesmæssige opgave
Du bliver leder for alle kommunens planlæggere. Lige nu er der otte, men da udviklingen i Varde Kommune er eksplosiv, er der flere på vej, så afdelingen vil vokse hastigt i de kommende måneder, og du kan være med til at sætte det stærke hold.

Du får ansvar for både den faglige og den personalemæssige ledelse. Planlæggerne er selvkørende og samarbejder i deres daglige arbejde med alverdens fagligheder på tværs af kommunens afdelinger, så du vil opleve at skulle lede blæksprutter, der alle kan deres kram på hver deres område. Din rolle bliver derfor i høj grad at forene de mange individuelle bidrag og sikre, at alle spiller hinanden gode. I en afdeling i massiv vækst er det vigtigere end nogensinde med holdånd og en leder, der brænder for at udøve menneskelig og nærværende personaleledelse.

De andre spændende opgaver
Vi planlægger fremtiden lige nu. Vores afdeling er involveret i mange af de enorme projekter, der vil være med til at forandre kommunen, og det kalder både på stolthed og ydmyghed, når vi efterlader fodaftryk, der måske stadige er synlige om mere end 100 år.

Mere konkret er vi involveret i planlægningsarbejdet med lokalplaner, kommuneplaner og projekter ift. vedvarende energi og energitunge virksomheder. Desuden arbejder vi med byfornyelse, byudvikling, bevaring, bymiljø og miljøvurdering af planer og projekter. Vi har stor fokus på udviklingen af kommunens lokalsamfund, og borgerinddragelse og inddragende processer fylder meget i vores planlægningsarbejde. Derfor har vi brug for en leder, der deler vores opfattelse af, at det er afgørende hele tiden at have fingeren på pulsen og involvere bredt.

Du vil være med til at sætte den faglige retning, bidrage med sparring og rådgivning af både medarbejdere og ledere - og samtidig får du selv hænderne i den daglige opgaveløsning på de områder, der matcher din baggrund og dine faglige interesser. Fx kan du stå for projektledelsen i udvalgte projekter i afdelingen.

Du kommer til at samarbejde tæt med planchefen, som du også kan agere som stedfortræder for – fx på borgermøder eller møder med virksomheder eller samarbejdspartnere.

Vores tanker om din profil
Vi forestiller os, at du fx er uddannet ingeniør, arkitekt, landinspektør, landskabsarkitekt, eller lignende. I hvert fald er det afgørende, at du har interesse for fysisk planlægning og byudvikling.

Stillingen kalder på en god portion erfaring med personaleledelse, men det kan også være, at du hidtil primært har fungeret som projektleder. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, vil vi tilbyde dig en.

Det er vigtigt, at du kan:

  • Sikre overblik over den brede portefølje af opgaver i afdelingen
  • Indrette arbejdsopgaver intelligent og med et individuelt fokus
  • Prioritere knivskarpt i de mange opgaver, der flyder ind i afdelingen
  • Navigere sikkert og kommunikere diplomatisk på alle niveauer
  • Udvise politisk flair
  • Trives i en afdeling med et højt tempo
  • Bidrage med en nysgerrig tilgang, så vi konstant kan udvikle os

Medarbejderne håber at få en tillidsfuld, rummelig og anerkendende leder. En leder, der ligesom dem selv værdsætter frihed under ansvar, en høj grad af selvledelse og fleksibilitet. De beskriver deres nye leder med ord som inspirerende, beslutningsdygtig, empatisk, kompetent og ansvarsbevidst. Lyder det som dig?

Lidt mere om vores afdeling
Planafdelingen hører organisatorisk under direktørområdet Plan, Kultur og Teknik sammen med de andre afdelinger i Teknik og Miljø. Fysisk sidder vi på rådhuset i Varde. Der er mulighed for hjemmearbejde, og de fleste medarbejdere arbejder hjemmefra om fredagen.

Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte planchef Trine Lyhne på tlf. 79 94 74 10/20 11 89 01 eller fagkoordinator Annette Gerd Schmidt på tlf. 79 94 69 22.

Hør lidt mere om os i denne video:

Se videoen: Direkte link til videoen

Alt det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 20. oktober 2024, og vi forventer at afholde samtaler mandag i uge 44. Som en del af anden samtale inviterer vi udvalgte kandidater til at deltage på et kaffemøde med planlæggerne.

Vi håber på tiltrædelse hurtigst muligt eller senest januar 2025.

Stillingen er på 37 timer og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Afdeling: Plan og Vækst

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Bytoften 2, 6800, Varde

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Varde Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2657678//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.