Get latest jobs before others

Chefbioanalytiker til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Region Hovedstaden



Stillingen som chefbioanalytiker ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Om stillingen
Chefbioanalytikeren er sammen med cheflægen ansvarlig for den ledelsesmæssige og overordnede administrative drift af afdelingen, herunder økonomistyring og budgetoverholdelse.

Ledelsen skal sikre afdelingens gode samarbejde og dialog nationalt og internationalt samt sikre forskningsmæssig fremdrift. Personaleledelse, uddannelse, udvikling og innovation er fælles ansvarsområder.

Afdelingsledelsen skal sikre at Rigshospitalets vision om at være til gavn for patienten og det samlede sundhedsvæsen omsættes i praksis gennem arbejdet med de fire strategiske pejlemærker: at give værdi for patienter, være forbundet med det øvrige sundhedsvæsen, at frisætte medarbejdere i opgaveløsningen, og tænke/samarbejde internationalt.

Vi har fokus på at være en god arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i højsæde, og at alle medarbejdere trives. Vi har fokus på at understøtte den faglige udvikling og uddannelse af personalet.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en bioanalytiker med erfaring i specialet klinisk mikrobiologi. Det vægtes, at ansøgeren har relevant ledelseserfaring, samt supplerende uddannelse inden for organisation og ledelse.

Det forventes at ansøgere kan indgå i et tværfagligt ledelsesmæssigt samarbejde samt evner at udvikle afdelingens aktuelle fokus på medledelse.

Der lægges vægt på en åben samarbejdsform, at ansøgeren kan kommunikere klart og formår at etablere et tæt samarbejde med andre faggrupper og specialer.

Af personlige egenskaber vil der blive lagt vægt på beslutningsevne og gennemslagskraft, gode samarbejdsevner – og herunder evne til at inspirere medarbejderne, i respekt for opgaveløsningen.

Om Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Afdelingen er en højt specialiseret afdeling, som tilbyder klinisk mikrobiologisk diagnostik og rådgivning i infektionssygdomme og infektionshygiejniske problemstillinger på Rigshospitalet.

Afdelingen er beliggende på tre matrikler på henholdsvis Blegdamsvej og Tagensvej.

Afdelingen foretager ca. 300.000 analyser om året. Det samlede antal stillinger er ca. 90 årsværk, fordelt på bioanalytikere, læger, andre akademikere, sygeplejersker og sekretærer. Syv professorater er tilknyttet afdelingen. Derudover er et varierende antal forskere ansat i diverse projekter.

Afdelingen rådgiver ved 20 kliniske konferencer ugentligt, om diagnostik og behandling af infektionssygdomme. Afdelingen yder rådgivning for Rigshospitalet hele døgnet, og for hele Region Hovedstaden fra kl. 22 til kl. 08, begge dele alle dage hele året.

Forskning i alle aspekter af infektionssygdomme er en prioriteret opgave i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet og vores strategi er fortsat at fokusere på emner der er eller kan være til gavn for hospitalets patienter.

Løn og ansættelsesforhold
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Dbio.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge Jenny Dahl Knudsen, telefon 5164 2327, mail [email protected] eller centerdirektør Randi Brinckmann, telefon 3545 3252, mail [email protected].

Ansøgning
Ansøgning skal vedlægges CV og autorisationsbevis og skal sendes online via linket i opslaget. Ansøgningsfristen er d. 17. november 2024.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.550 årsværk og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning og uddannelse. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 35 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin og DEKS.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2657683//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.