Get latest jobs before others

Afdelingsleder til AKT-området og udskolingen på Endrupskolen

Fredensborg Kommune



Brænder du for ledelse med blik for børns udvikling, læring og trivsel, er det dig, vi søger som leder til AKT-området og udskolingen på Endrupskolen.

Vi søger en erfaren, positiv, nysgerrig og nærværende afdelingsleder, som skal indgå i skolens ledelsesteam med ledelsesmæssigt ansvar for AKT-området. Du vil herudover blive nærmeste leder for personalet i vores udskoling 6.-9. klasse.

Stillingsprofil:
Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Sammen har vi fokus på den pædagogiske kvalitet, hvor trivselsaktiviteter og læring understøtter og udvikler det gode børneliv. Vi har en ”flad” ledelsesstruktur, hvor opgaverne fordeles mellem os gennem dialog, og hvor vi sparrer med hinanden og sammen har fokus på udvikling og trivsel for både børn og medarbejdere.

I den daglige personaleledelse for udskolingens 16 lærere skal du være med til at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever ansvar, udvikling og indflydelse.

Det ledelsesmæssige ansvar for AKT-området involverer et tæt samarbejde med lærere/pædagoger, AKT-vejleder, ressourcepædagoger, forældre samt det tværfaglige kommunale system omkring elevernes trivsel og udvikling. Endrupskolen har en erfaren og fagligt kompetent AKT-vejleder på fuld tid, der i tæt samarbejde med dig arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i skole og SFO. De fælles opgaver består i mødevirksomhed (interne- og tværgående konferencer, koordinerende møder mm.). En vigtig hjørnesten i arbejdet med børn i trivselsforløb er skolens fire ressourcepædagoger, som du bliver nærmeste leder for.

For dig gælder, at:

  • du er læreruddannet, og du har erfaring med ledelses- og/eller vejlederopgaver
  • du er fagligt velfunderet med erfaring fra AKT-området og udskoling
  • du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation
  • du kan skabe overblik, struktur og følgeskab
  • du er god til at organisere dit arbejde og prioriterer tæt sagsopfølgning
  • du vægter gode og respektfulde relationer til børn, forældre og kolleger højt
  • du er optaget af at være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i skole og SFO
  • du er nærværende og nysgerrig i den pædagogiske dagligdag
  • du kan træffe kvalificerede beslutninger ud fra retning og mål
  • du kan inspirere, samarbejde og sætte mål på tværs af kulturer og faggrupper
  • du er positiv og har god energi
  • du er robust og kan navigere i en til tider hektisk dagligdag
  • du har erfaring med den svære samtale på tværs af forældre, elever og faggrupper

Vi tilbyder:

  • et tæt og reelt samarbejde i skolens ledelsesteam
  • et tæt samarbejde med skolens AKT-vejleder
  • en erfaren og fagligt dygtig udskolingsafdeling med et pædagogisk velfunderet personale
  • et positivt, tillidsfuldt og tæt samarbejde mellem almenrækken og SFO om AKT-opgaven
  • tæt samarbejde med AKT-afdelingsledere i et netværk på tværs af skolerne i Fredensborg Kommune
  • et velfungerende udskolingsnetværk på tværs af skolerne i Fredensborg Kommune
  • et velfungerende sekretariat med to sekretærer, en serviceleder og en IT-vejleder
  • en mindre skole med stærke fællesskaber og vægt på gode relationer og trivsel for alle
  • en skole med tydelige værdier og gode traditioner
  • en skole med en engageret forældrekreds

Du kan læse mere om Endrupskolen på skolens hjemmeside

Endrupskolen er en af landets dejligste skoler, beliggende som nabo til Fredensborg Slots store park i et attraktivt og natursmukt område tæt ved Esrum sø. Læg dertil et dynamisk, humoristisk og velkvalificeret personale samt en aktiv forældrekreds, der bakker op om skolen.

Vi er en 2-sporet skole med en specialklasserække, 500 elever og 60 lærere og pædagoger, der dagligt yder deres bedste for at skabe høje faglige resultater og god trivsel for alle.

Du er velkommen til at rette henvendelse til os med evt. spørgsmål. Skoleleder Helle Toftekær på tlf. 29382485 eller viceskoleleder Lene Sølver Pedersen på tlf. 29747350.

Ansøgningsfristen er mandag den 21/10.

Vi indkalder til løbende samtaler.

Ansættelse pr. 1. januar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Afdeling: Endrupskolen

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Endrupvej 32, 3480, Fredensborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredensborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal

Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst og kultur og meget mere.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2657706//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.