Get latest jobs before others

Erfaren ergoterapeut der vil bidrage til at udvikle psykiatrisk ergoterapi

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde med et speciale i stadig udvikling?
Her får du en fast stilling, hvor du:

  • får et fantastisk arbejdsmiljø med monofaglige møder, supervision og faglig udvikling i vores gruppe.
  • bliver del af et team, der er organiseret med både faglig og daglig ledelse i terapien.
  • har gode mulighed for tværfaglig sparring med dine kolleger – vi er Danmarks største psykiatriske center.
  • altid er opdateret på den nyeste viden indenfor vores fag, da du bliver en del af et uddannelsescenter.

Lige nu søger vi en ergoterapeut til en stilling på vores Frederiksberg matrikel, hvor du fordeler din tid mellem et intensivt og et åbent døgnafsnit.

Et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med plads til 12 voksne patienter med alle typer af diagnoser. Vi arbejder aktivt på at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø, fordi det er vigtigt for os, at afsnittet er et trygt og rart sted at være indlagt og være ansat.

Et åbent psykiatrisk døgnafsnit, hvor vi modtager voksne patienter fra 18 år og op efter indenfor alle diagnosegrupper. Vi har 17 almindelige sengepladser og en patientstyret indlæggelse.

Hvad kommer du til at lave?
Som ergoterapeut bidrager du til at gøre patienterne i stand til at leve et meningsfuldt liv. Det gør du i tæt samarbejde med patienterne ved at tilpasse de aktiviteter, der handler om at træne psyke og krop, bl.a. færdigheds- eller aktivitetstræning og undervisning i at bruge aktiviteter i hverdagen.

Du kommer til at bruge kognitive, miljøterapeutiske, psykodynamiske og ergoterapeutiske behandlingsprincipper.

Dine opgaver vil være at yde:

  • individuel behandling, der består af psykiatrisk og somatisk ergoterapi.
  • gruppebehandling, som er fx socialfærdighedstræning, kreagruppe, sansegruppe og forskellige tilpassede aktiviteter både inden- og udendørs.
  • ad hoc aktiviteter med særligt fokus på at forebygge og nedbringe tvang.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du kommer til at arbejde med et spændende speciale i stadig udvikling, og du får gode muligheder for faglig udvikling.

  • For dig der er ny i psykiatrien, får du en individuelt tilpasset introduktion og kurset ”Godt på Vej i Psykiatrien”.
  • Vi sørger for at klæde dig godt på til rollen via vejledning i opgaverne, en mentor, et godt tværfagligt samarbejde og supervision.
  • Et godt arbejdsmiljø. Du kan se frem til en hverdag præget af alsidighed, spændende udfordringer og faglig sparring. Og du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med erfarne kollegaer med god blanding af kvinder og mænd.

Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der har erfaring indenfor psykiatrisk ergoterapi og har erfaring med AMPS, Sansemodelation og Sanseprofil.

Derudover forventer vi, at du

  • har lyst til at etablere et godt tværfagligt samarbejde.
  • kan arbejde selvstændigt og engageret.
  • er fleksibel og tænker kreativt.

Dine kommende kolleger er en gruppe meget engagerede ergoterapeuter og fysioterapeuter, samt det tværfaglige personale i sengeafsnittene.
Du vil referere til souschefen og den ledende terapeut for Ergo -og Fysioterapi Enheden.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut for ergo- og fysioterapeuter i PCK Nana Stengade Troelsgaard på 60 65 16 60, eller [email protected].

Se yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center København, på www.psykiatri-kobenhavn.dk

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. december 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Søg stillingen via linket på siden senest den 17. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen udløber.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 17 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2657861//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.