Get latest jobs before others

Skab digital forandring som IT-Projektleder i Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning



Brænder du for den grønne omstilling? Er du en stærk IT-Projektleder med god teknisk forståelse og erfaring med ledelse af spændende digitaliseringsprojekter? Så har vi måske et spændende og udfordrende job til dig.

Som projektleder i vores IT-funktion kommer du til at lede både større og mindre digitaliseringsprojekter, der typisk skaber forandringer på tværs af funktioner i Aalborg Forsyning. I Aalborg Forsynings IT-funktion er det vores opgave at hjælpe organisationen med at nå vores strategiske forretningsmål gennem digitalisering og effektiv projektledelse. Det kunne være gennem implementering af nye teknologier som IoT, AI og RPA eller ved digitalisering af vigtige forretningsprocesser.

Du får ansvaret for ledelsen af projekter fra opstart med planlægning, bemanding, eksekvering, leverandørstyring, daglig ledelse, teknisk og organisatorisk problemløsning, frem til idriftsættelse, evaluering og endelig afslutning af projektet. Du skal afstemme forretningens forventninger i forhold til projektets leverancer, drive og motivere projektdeltagerne og samtidig fungere som bindeled mellem øvrige funktioner, IT-funktionen og eksterne leverandører.

Jobbet
Som projektleder i IT kommer du til at lede både større og mindre digitaliseringsprojekter, der typisk skaber forandringer på tværs af funktioner i Aalborg Forsyning.
Dine primære opgaver

  • Du tager ejerskab for projektet og driver det proaktivt
  • Du gennemfører nødvendige initiativer og beslutninger med respekt for projektets rammer i samarbejde med projektets interessenter
  • Du deltager i den fortsatte udvikling og den fælles projektmodel i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer

Om dig

  • Du behandler samarbejdspartnere og kollegaer godt og ligeværdigt
  • Du har gode kommunikative evner og diplomatisk sans
  • Du ser alle parters succes som en forudsætning for projektets samlede succes
  • Du har forretningssans og god forståelse for værdiskabelse i organisationer
  • Du er initiativrig, udadvendt, struktureret, selvmotiverende og resultatorienteret
  • Du er indstillet på løbende at forbedre dig og lære noget nyt
  • Du er forventeligt certificeret med ønske om yderligere dygtiggørelse

Kvalifikationer

  • Du har solid teoretisk viden og praktisk erfaring med ledelse af IT-projekter
  • Du er drevet af at levere høj kvalitet, der er afstemt med kundernes forventninger
  • Du har en baggrund i en teknisk eller merkantil videregående uddannelse
  • Måske har du også erfaring med udvikling til Microsoft- eller Dynamics 365.

Sådan er vi
Vi har et fantastisk team bestående af 14 medarbejdere - produktmanagere, projektledere og projektkonsulenter.
Vi har typisk ansvaret for projektledelsen af i omegnen af 25 større eller mindre IT- og Digitaliseringsprojekter, og i øvrigt ansvaret for Aalborg Forsynings projektmodel.

Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

Vi håber, du har lyst til komme med os på rejsen!
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2024, med samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Ansættelsestidspunkt er fra 1. december eller snarest muligt.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jan Bisgaard Andersen på +45 25 19 94 32.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Afdeling: Aalborg Forsyning - Norbis ParkAnsøgningsfrist: 19 October 2024Placering: Vodskov Norbis Park 100

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Forsyning



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Forsyning

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2657960//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.