Anæstesisygeplejersker søges til Regionssygehuset i Aasiaat
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Søger du faglige udfordringer i andre omgivelser, så har vi stillingen.
Vi har brug for anæstesisygeplejersker, som kan arbejde selvstændigt indenfor specialet og som kan indgå i det daglige arbejde på sengeafdelingen på Aasiaat sygehus.
Vi søger anæstesisygeplejersker i kortere eller længere perioder fra d. 1. februar 2025 og frem.
På Aasiaat Sygehus har anæstesisygeplejersken i samarbejde med afdelingssygeplejerskerne ansvar for at holde anæstesiapparat, udstyr og akuttasker opdateret.
Ligeledes indgår anæstesisygeplejerskerne i at afvikle basal hjerte-lungeredning for vores personale.
I afdelingen indgår anæstesisygeplejersken i det daglige arbejde med en varietet gruppe af patienter. Vi har patienter i alle aldersgrupper og vi ser mange forskellige medicinske såvel som kirurgiske tilstande. Der er et tæt samarbejde med sundhedsvæsnet i region Disko, da Aasiaat sygehus modtager patienter fra hele regionen.
Anæstesisygeplejersken på Aasiaat sygehus har DV og AV, samt vagt hver 2.weekend, der udleveres mobil og der tilbydes bolig 2 min fra sygehuset. Ingen NV og ingen tilkaldevagt.
Vi søger dig, der:
- arbejder meget selvstændigt som anæstesisygeplejerske
- værdsætter at kunne bruge bredden i faglige og personlige kompetencer
- har lyst til at arbejde med udvikling af sygeplejen og de gode patientforløb
Om os:
- Vi tilstræber en dagligdag med et respektfuldt og anerkendende samarbejde
- Aasiaat ligger i Region Disko i Nordvestgrønland.
- I regionen ligger også 3 byer og 7 bygder. Sundhedsvæsnet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, sygeplejestationen i Kangaatsiaq og bygdesundhedsklinikker i bygderne.
- Din kommende ledelse vil være synlig, og vil også kunne bruges som sparringspartner. Vi er fælles om et godt arbejdsmiljø og har fokus på at forbedre det via en aktiv arbejdsmiljøgruppe.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: D. 1. februar 2025
Ansøgningsfrist: D. 1. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Suzanne Rasch på tlf. (+299) 894271 og på e-mail: [email protected]
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: