Get latest jobs before others

Socialfaglig projektleder til den Boligsociale Helhedsplan i Køge

Boligselskabet Sjælland



Vi søger en socialfaglig projektleder med gode relationelle kompetencer til et barselsvikar.

Har du lysten og evnen til at drive projekter som skaber sociale forandringer? Og har du erfaring med projektledelse, samarbejde på tværs og evaluering? Så er du måske den nye barselsvikar, som vi søger til den boligsociale helhedsplan i Køge.

Boligselskabet Sjælland administrerer to boligsociale helhedsplaner i henholdsvis Køge og Roskilde. Det boligsociale sekretariat i Køge dækker over boligområderne Søparken, Hastrupparken, Ellemarken og Karlemoseparken. Vi arbejder med midler fra Landsbyggefonden, DAB, Lejerbo, Køge boligselskab, Boligselskabet Sjælland og Køge Kommune. Udgangspunktet for det boligsociale arbejde er dels at kortlægge de udfordringer og problemstillinger som er knyttet til boligområderne, dels at undersøge hvilke ressourcer og potentialer boligområderne indeholder for på den måde at realisere dem via de boligsociale indsatser.

Indsatserne spænder fra kompetencegivende forløb, faglige oplæg og kurser til brobyggende aktiviteter mellem boligområderne og det omkringliggende samfund. Sekretariatet samarbejder med lokale kræfter fra foreninger, jobcenter, skoler, institutioner, SSP, politi og Køge Kommune. I det boligsociale arbejde er der stort fokus på varige ændringer, hvorfor alle indsatser tilgås med fokus på hvorledes disse forankres lokalt.

Positiv af natur og god til at navigere i et felt med mange forskellige aktører
Dine primære arbejdsopgaver bliver at lede en række projekter, koordinere arbejdet omkring en ny boligsocial helhedsplan samt understøtte resten af teamet i samarbejde med den boligsociale chef.

Stillingsbeskrivelsen kalder på en AC-profil. Vi er dog nysgerrige efter at modtage ansøgninger fra forskellige faggrupper, nyuddannede som erfarne. Vigtigt er det, at du kan genkende dig selv i nedenstående karaktertræk og kompetencer.

Erfaring indenfor projektledelse er højt på vores ønskeliste, da du skal have mod på og evnen til at løfte projektledelsesopgaven fra start. Ligeledes vil det være en fordel at du har erfaring fra en kommune og/eller samarbejde med det kommunale område. Erfaring med det boligsociale arbejde er ikke en forudsætning.

Vi søger en profil der:

  • kender til socialt arbejde og har et bredt kendskab til feltets målgrupper
    • arbejder struktureret og sætter en ære i at overholde deadlines
    • er selvkørende og samtidigt ambitiøs på teamets vegne
    • er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation
    • er nysgerrig og kan tænke nyt på fagområder, der nyder stor politisk opmærksomhed
    • får energi af en alsidig hverdag, der kan omfatte alt fra budgethåndtering, praktiske opgaver til et beboer-arrangement og samarbejdsmøder med eksterne parter

Og så skal du trives i en struktur af gensidig afhængighed med mange samarbejdspartnere, hvor vi nogle gange får det som vi vil, andre gange ikke, men oftest lander et sted midt imellem.

Din hverdag og dine ansvarsområder
Du bliver en del af et boligsocialt sekretariat, hvor vi har individuelle ansvarsområder, men ønsker et samarbejde, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Både ift. sparring og i praksis. Som en del af sekretariatet vil man også få løbende ad-hoc opgaver. Teamets (faglige) fællesskab er en prioritet i vores sekretariat og et vigtigt grundlag for at opnå gode resultater- og så kan vi ret godt lide vores arbejde.

I stillingen vil der være en tæt samarbejde- og sparring med den boligsociale chef, som også er daglig leder for vores team i Køge og Roskilde.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
• Projektledelse, budgetstyring og koordinering af trivsels- og sundhedsindsatsen Familieballast samt det nye fondsstøttede projekt Naturrige Nabofællesskaber i Karlemoseparken
• Projektledelse, budgetstyring og koordinering af projekterne Børnebestyrelse og Rollemodeller i samarbejde med en kollega
• Koordinering af arbejdet omkring en ny boligsocial helhedsplan (opstart i 2026)
• Samarbejde med vores nye kulturhusbestyrer i Karlemoseparken (herunder løbende statusmøder) samt understøtte og koordinere arbejdsopgaver til vores studentermedhjælper (herunder vores frivilligindsats)
• Løbende inddragelse af- og koordinering med kommunale samarbejdspartnere, frivillige, beboere, afdelingsbestyrelser og øvrige samarbejdspartnere
• Udarbejdelse af- og opfølgning på projekter vha. milepælsplaner
• Tovholder på kontering betaling, programmet Plandisc, datastyring etc.

En social arbejdsplads med gode ansættelsesvilkår
Som ansat i Boligselskabet Sjælland bliver du en del af et fagligt inspirerende og resultatorienteret miljø. Vi tilbyder bl.a.:

• ansættelse i et dynamisk team med mange ekspertiser, hvor der er god stemning og energi
• stor frihed i løsningen af dine opgaver og i planlægningen af din arbejdstid
• løn ifølge overenskomst
• attraktive personaleforhold med en aktiv personaleforening, frugtordning og gode parkeringsforhold med egen parkeringslicens og diverse sociale arrangementer m.m.

Praktisk og ansøgning
Stillingen ønskes besat d. 1. december 2024. Der er tale om et vikariat, der forventes at løbe frem til november 2025. Der kan forventes lejlighedsvist aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer eller mødeaktiviteter.
Det boligsociale sekretariat er beliggende på Karlemosevej 73 B, 4600 Køge, som vil være dit primære arbejdssted.

Ansøgningsfristen er søndag d. 20. oktober 2024. Send din motiverede ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt via vores online ansøgningssystem. Der afholdes samtaler hhv. den 23. og 25. oktober 2024.

Henvendelse
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte socialfaglig projektleder Malene Sigaard på tlf. 20 15 17 48 eller boligsocialchef Lasse Skov Laursen på tlf. 23 39 53 01.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Boligselskabet Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Boligselskabet Sjælland

Sjællandsvænget 1, 4000 Roskilde

Boligselskabet Sjælland Vi skaber trygge hjem for alle


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2658092//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.