Get latest jobs before others

Chef for Hjemmeværnet

Forsvarsministeriet



Chef for Hjemmeværnet

Forsvarsministeriets koncern arbejder for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Opgaverne løses nationalt såvel som internationalt. Ministerområdets mange opgaver omfatter deltagelse i internationale operationer, overvågning og hævdelse af suverænitet og deltagelse i internationalt sikkerhedssamarbejde. Desuden bidrager mi-nisterområdets opgaveløsning med støtte til samfundet.

Om os
Hjemmeværnet skal som en del af det militære forsvar støtte Forsvarets opgaveløsning og samfundets samlede beredskab med relevante kapaciteter både nationalt og internationalt. Hjemmeværnet er overvejende en frivillig, militær organisation, der er organiseret, udrustet og uddannet til at støtte Forsvaret samt sikre robusthed i løsningen af opgaverne i fred, krise og krig. Hjemmeværnsledelsen består af chefen for Hjemmeværnet og den kommitterede for Hjemmeværnet, som sammen er ansvarlige for Hjemmeværnets samlede virke.

Om stillingen
Som chef for Hjemmeværnet venter mange spændende opgaver og ansvarsområder forude, herunder eksempelvis ansvar for implementering af forligsprojekter på Hjemmeværnets område, udvikling af Hjemmeværnets kapaciteter og organisation samt ansvar for Hjemmeværnets deltagelse i og støtte til den konkrete militære opgaveløsning i Danmark og udlandet i en tid, hvor Forsvaret står over for en historisk opbygning.

Om dig
Du har en militær baggrund samt indgående kendskab til Forsvarsministeriets kerneopgaver.
Du har en solid og bred ledelsesmæssig erfaring fra flere funktioner i den militære chefgruppe, herunder fra værnsfælles tjeneste.
Det forventes, at du har politisk forståelse samt erfaring med at indgå i internationale fora. Det er en fordel, hvis du har gjort tjeneste i Forsvarsministeriets departement.

Det forventes, at du er en aktiv medspiller med dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere, har gode samarbejdsevner, udviser helhedssyn og evner at se på tværs af koncernen.
Du udviser personlig og professionel integritet og forventes at have gode kommunikationsevner.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af frivillige, og du må påregne, at stillingen kan indebære tjeneste om aftenen og i weekender.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at du som militær chef vil kunne bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3 (lønramme 39)/ generalmajor/kontreadmiral.

Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål. Der vil være mulighed for forhandling af personligt tillæg mv.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til fg. stabsdirektør i Forsvarsministeriet, Pernille Reuter Eriksen, på telefon 23 43 44 03.

Ansøgningen stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er ansat i lønramme 39, og der vedlægges CV og eventuelt yderligere materiale.

Stillingen søges via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er 17. oktober 2024.
Der forventes gennemført samtaler i Forsvarsministeriet i uge 43, 2024.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvarsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2658191//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.