Get latest jobs before others

IT Change Manager til Dagrofa IT

Dagrofa



Vil du med på en ITIL-rejse i en af Danmarks førende detailvirksomheder, og vil du bidrage til, at vi får indført ’best practise’-processer i vores Change Management? Har du mod på en rolle hvor du vil få indflydelse, og hvor du aktivt kan være med til at forme dine opgaver sammen med erfarne kollegaer? Så er det dig vi skal bruge!
Dagrofa søger en engageret Change Manager, der har erfaring fra tidligere eller lignende stillinger med i bagagen, og som ikke bliver skræmt væk af at skulle starte fra bunden når det kommer til at skulle implementere de rette change-processer i Dagrofa IT. Vi er på en transformationsrejse, og vi har brug for flere til at hjælpe os med at styre i mål.

Som Change Manager vil du indgå i vores IT Governance-team, og du vil arbejde tæt sammen med vores Incident- og Problem managers, når vi sammen forsøger at skabe og implementere de rette ITIL-rammer der skal sikre den stabile IT-drift i Dagrofa.

Opgaver og ansvarsområder
Det primære fokus i stillingen vil være at skabe og drive change-processen med henblik på at sikre højest mulig stabilitet i eksisterende systemer (og driftsmiljø). Det betyder, at du vil være tovholder på vores change boards, og det vil dit ansvar at sikre den nødvendige dokumentation er på plads, inden du godkender changes. Derudover, vil du skulle koordinere implementeringen af changes i et årshjul, så man i videst muligt omfang undgår spidsbelastninger.

Som vores kommende Change manager, vil du også kunne få mindre projekter knyttet til – og omkring – vores arbejde i IT Governance-teamet og i Dagrofa IT. Det ville f.eks. kunne være at drive en forankring af nye processer, eller, arbejde med implementeringen af et nyt ITSM-system. Vi matcher selvfølgelig projektet, med de erfaringer du har med i bagagen.

Du kommer til at indgå i et nyligt oprettet team, hvor vores fokus er på at få implementeret og styrket processerne omkring de tre hjørneflag: Incident-, Problem- og Change Management. Det betyder også, at vi forventer, at du kan indgå som en vigtig sparringspartner og indtage en central rolle, når det kommer til at implementere de rette metoder og processer indenfor Change Management. Du vil være vores garant for, at vi har de rette tiltag på plads, og at der ikke slipper changes igennem, der ikke lever op til vores standarder.

IT Governance-teamet løfter opgaverne omkring major incidents, og du indgår således på lige fod med de andre i teamet i den turnus, som dækker af uden for normal arbejdstid.

Afdelingen
IT Governance - der er placeret under IT Forretningsintegration – er et voksende team på 4 medarbejdere. IT Forretningsintegration er knudepunktet for projekteksekvering- og procesejerskab i Dagrofa IT, og vi er en samlet flok af Projektledere, IT Business Partnere, Business Analysts, ITIL-managers mv.

Både i teamet og på tværs af afdelingerne i Dagrofa IT er vi en flok af både unge og erfarne kolleger, som alle har en passion for vores håndværk, og som sætter en ære i at sikre, at driften kører gnidningsfrit, så både købmænd, lagre og chauffører kan gøre det de er bedst til – nemlig at sørge for at kunderne får deres varer.

Referenceforhold
Du vil referere direkte til teamlederen for IT Governance.

Den faglige profil
Vi søger en profil med minimum et par års erfaring inden for Change Management, eller andre ITIL-management roller.

Det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring med implementering, samt forankring af ITIL-processer – gerne fra organisationer der ikke nødvendigvis har haft høj modenhed indenfor området. Du er dygtig kommunikativt og forstår at arbejde på tværs af afdelinger, organisationer og interessenter. Du kan tage ejerskab og arbejde selvstændigt, samt koordinere opgaver i et komplekst IT-miljø.

Personlige egenskaber
På det personlige plan søger vi dig, som er proaktiv, analytisk og løsningsorienteret. Og som gennem en vedholdende indsats sikrer at vi kommer i mål, med kvalitet og nøjagtighed for øje. Du er serviceminded, og forstår at arbejde sammen med mange forskellige typer, roller og interesselag. Lige så vigtigt er det, at du er klar til at indgå i et team, hvor vi sætter stor pris på sparring og vidensdeling, og hvor vi aktivt arbejder for at spille hinanden gode.

Send din ansøgning hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen. Vores ambition er nemlig, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, er du velkomment til at kontakte teamleder for IT Governance Morten S. Lund på mobil +45 20 52 29 45.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i IT i Dagrofa!

Afdeling:
Kærup Industrivej 12, Ringsted

Lokation: Region Sjælland

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Dagrofa



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Dagrofa

Kærup Industrivej 12, 4100 Ringsted

Dagrofa er ikke bare en af landets største dagligvarekoncerner. Dagrofa er også den eneste dagligvarekoncern i Danmark, som har selvstændige købmænd til at drive langt størstedelen af koncernens butikker. Dygtige købmænd som hver dag giver danskerne fødevareoplevelser og engagerer sig i lokalsamfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2658427//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.