Get latest jobs before others

Salgskonsulent – industrirenovation - distrikter over hele Danmark

HCS A/S



Salgskonsulenter søges

Vi søger salgskonsulenter til forskellige distrikter over hele landet, der kan sælge affalds- og miljøløsninger til virksomheder, som har brug for professionel og korrekt håndtering af deres affald.

På vores forretningsområde for Industrirenovation har vi forrygende travlt, og derfor har vi brug for at øge vores salgsstyrke yderligere – ikke mindst i forbindelse med den nye affaldsbekendtgørelse – hvor vi hjælper eksisterende og nye kunder med den helt rigtige affaldsløsning.

I jobbet som salgskonsulent skal du identificere og udvælge relevante kundeemner, gennemføre opsøgende salg og udarbejde skræddersyede løsningsforslag til den enkelte kunde. At kunne rådgive kunderne og skitsere en anbefalet løsning er derfor også en vigtig del af dit arbejde.

Efter udarbejdelsen af din løsning er det også dit ansvar at ’lukke aftalen’, hvorefter vores driftsafdeling overtager og sikrer den fortsat daglige drift af aftalen.

Om dig
Vi foretrækker kandidater, der har erfaring med salg – eller som viser stor interesse for salg. Hvis du har erfaring med udarbejdelse af tilbud og formulerer dig godt, er det bestemt en fordel.

Har du konkret erfaring med affald, miljø og renovation, er det også en fordel, men bestemt ikke noget krav. Vi investerer gerne tid og kræfter i at give dig viden og indsigt, så du kan levere sikkert salg og seriøs rådgivning.

Som person skal du kunne drive processen selv. Du skal kunne lide at møde nye mennesker og være god til at bygge relationer til nye kunder. Som person er du nok forholdsvis ekstrovert, optimistisk af natur og besidder et højt ’drive’.

Din hverdag
Du kommer til at opleve en stor grad af frihed og selvbestemmelse. Hverdagen planlægger du selv. Vores vigtigste krav er, at du når dine salgsmål inden for de rammer, vi hjælper med at definere.

For vores nuværende salgskonsulenter er hverdagen et godt mix af opsøgende salg og rådgivning hos eksisterende kunder, samt tid på driftskontoret til opfølgning, planlægning m.m.

Du refererer til sektionsdirektøren, der geografisk sidder i Glostrup – mens den væsentligste sparring opnås i samspil med de regionale drifts- og kørselsledere.

Som familievirksomhed ligger kvalitet, ordentlighed og ansvarlighed os meget på sinde – men samtidig har vi udsyn og fremsyn, så vi altid imødekommer nye krav og retningslinjer. Det er vores opskrift på en støt kundefremgang og organisk vækst.

Fra os til dig
Stillingen er på fuld tid, og du vil blive tilbudt en lønpakke bestående af en basisløn indeholdende en anciennitetstrappe, en provisionsordning samt pension.

Der stilles en gulpladebil til rådighed, som i sagens natur alene må benyttes til arbejdsrelateret transport.

Vi er som organisation meget opmærksomme på de dine individuelle styrker – herunder dedikation, drive, interesser og kompetencer. Så den rejse der starter i jobfunktionen herover beskrevet, kan med tiden gå i mange retninger, og derfor vover vi at hævde, at vi tilbyder gode udviklingsmuligheder i et team af dygtige, engagerede kolleger.

Vi hører meget gerne fra dig
Du søger stillingen online via nedenstående link ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sektionsdirektør Claus Gotfredsen på telefon 30 21 45 54 eller besøge os på www.hcs.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Hvissingevej 100, Glostrup

Lokation: Hele Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HCS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HCS A/S

Hvissingevej 100,, 2600 Glostrup

​HCS er opbygget i flere aktivitetsområder, der hver især har specialiseret sig inden for deres felt: ​Transport & Spedition, Renovation, Kloak- og industriservice, Recycling, Genbrug & restprodukter, Entreprenørkørsel og Miljøentreprise​.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2658461//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.