IT projektleder og Automation Product Owner
Würth Danmark A/S
Brænder du lige som os for at udvikle intuitive og digitale løsninger? I Würth Danmark A/S går vi på arbejde med ét fælles mål. Vi vil være en innovativ og attraktiv partner for det professionelle marked, så vi sammen kan skabe værdifulde løsninger, der hele tiden bliver smartere og bedre. Bliver du en del af Würth, kommer dit arbejde til at handle om vores kunder. Det gælder uanset din rolle og funktion. Nøgleordet er kvalitet!
Om jobbet
I denne stilling får du ejerskab for automatisering, herunder etablering af proces, praksis og governance struktur Du skal fremme og implementere automatisering og kunstig intelligens i W-DK med henblik på at effektivisere eksisterende processer og skabe et grundlag for innovation til at højne Würth Danmark’s effektivitet og konkurrencefordel i markedet. Udrulning af Würth gruppe automatiseringsløsninger bliver ligeledes en vigtig del af dit ansvarsområde.
Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:
- Forankre proces og struktur for anvendelse af og gennemførelse af automatiserings initiativer.
- Sikre Würth Danmarks fortsatte automatiseringsagenda med aktiv deltagelse i forhold til strategi, projektstyring, facilitering og implementering af valgte løsninger.
- Identificere automatiseringspotentiale og arbejde aktivt med at kvalificere og vælge de rigtige tekniske løsninger.
- Sikre fokus på kontinuerlig optimering af automatiserede processer og dermed en solid forudsætning for stabil drift
- Samarbejde med Würth gruppe omkring potentiale og udrulning af automatiserings og AI løsninger som allerede eksisterer i gruppe regi.
- Etablering og vedligeholdelse af automatiserings roadmap for W-DK
- Sparringspartner for IT og digitaliseringsafdelingen i forbindelse med valg af løsninger – og dermed vejledning ud fra et IT systemperspektiv/forholde sig til IT arkitektur og datamodeller,
- Generelle IT projektledelsesopgaver til sikring af den fortsatte udvikling i W-DK
IT og Digitaliseringsafdelingen…
Samlet er vi 19 kolleger i IT og Digitaliseringsafdelingen. Du vil opleve en åben kultur præget af godt humør, hvor vi kan lide hinandens samvær og samspil, og hvor vi alle motiveres af en høj faglighed. Vi er tæt på vores forretning, og vi er meget bevidste om, at vores indsatser skal understøtte Würth Danmarks strategi og drift. Ud over et godt samarbejde blandt kollegerne i afdelingen, så vil du naturligt have et samarbejde med mange andre kolleger på tværs af organisationen.
Vi forestiller os at du kommer med ….
En akademisk baggrund på minimum bachelor niveau
Erfaring med procesoptimering og tilhørende værktøjer, herunder automatiserings-værktøjer og AI løsninger.
Erfaring med IT løsnings og integrations arkitektur og strategi på virksomhedsniveau med ERP systemer som SAP vil være en fordel
IT Projektleder kompetencer og gerne erfaring fra større organisationer
Gerne erfaring med service orienteret arkitektur, API
Interesse for undervisning og formidling
Som person er du….
Forhandlingsvant og kan navigere på alle niveauer i en virksomhed; operationelt, taktisk såvel som strategisk
Udviklingsorienteret og trives i en dynamisk matrixorganisation under forandring.
God til at skabe relationer og indgå i netværk med både interne og eksterne samarbejdspartnere
Stærk analytisk sans og evner at koordinere, strukturere og prioritere
Stærke formidlings- og kommunikative evner
Har gode sociale evner, der på en involverende måde styrker samarbejdet og løsningen på tværs af funktioner
Taler og skriver flydende engelsk, og gerne med forståelse for tysk sprog/kultur
Würth er lig med fællesskab og udvikling
Würth Danmark A/S er en vækstorienteret virksomhed, hvor vi alle i fællesskab skaber fremdriften. Du vil opleve at blive mødt med tillid til dine evner i et åbent og imødekommende miljø, hvor vi sætter stor pris på nye input og ideer. Vi ved, at de bedste resultater skabes af kolleger der trives og anerkendes. Derfor arbejder vi aktivt med feedback, og gør samtidig utrolig meget ud af det sociale sammenhold både i vores debitorteam, men også på tværs af hele organisationen, hvor vi flere gange årligt samles i sociale sammenhænge.
For at sikre, at vores nye kolleger hurtigt bliver en del af holdet, vil du fra din første dag opleve at blive klædt godt på med et nøje tilrettelagt introforløb. Og sådan fortsætter det. For hos os tror vi på værdien af uddannelse og udvikling, hvor kun du sætter grænsen. Vi anser dette som en investering i vores medarbejdere og er sikre på, at vores mange udviklingsmuligheder er en af årsagerne til, at vi hvert år fejrer mange jubilæer.
Vi skaber rammerne for fleksibilitet
Dit nye team er en god blanding af mennesker, på tværs af både køn og alder. Udover den gode dynamik, giver det os også en forståelse for, at alles livssituationer er forskellige. Du kan derfor også forvente stor fleksibilitet. Du kan fx en gang imellem udføre noget af dit arbejde på distancen. Hos os er hjemmearbejde noget, du løbende aftaler med din leder, og som I sammen afvejer i forhold til dine opgaver og samarbejdsrelationer. Vi tror dog, at du vil være gladest for at møde ind på kontoret. Og vi vil gerne love dig, at vi som arbejdsplads understøtter, at du får de bedst mulige rammer for at udføre dit arbejde.
Vores hovedkontor ligger i Kolding, hvor du er placeret i hjertet af IT og Digitaliseringsafdelingen og i tæt forbindelse med de øvrige IT kolleger. Ud over administrative afdelinger består hovedkontoret også af vores store pakkelager samt Kulturforum, der hver dag fremviser kunstudstillinger for offentligheden. Foruden løn og pension, vil du blive medlem af en fordelagtig sundhedsforsikring med en intern fysioterapeut i huset. Vores kantine serverer hver dag lækker mad med bl.a. vegetarvarianter, som du for et mindre beløb kan købe din morgenmad eller frokost fra, mens der hele dagen er frisk frugt, te, kaffe m.m. tilgængelig. Som medlem i vores personaleforening vil du desuden inviteres til alt fra bil-banko til juleklip, en tur i biografen og andre ekskursioner, til årlige sommerfester og julefrokoster.
Kort sagt: Vi elsker at løbe stærkt og sætte ambitiøse mål, men vi elsker mindst lige så meget at fejre vores mange successer. Vi håber, du har lyst til at blive en del af holdet og glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøg her
Send din ansøgning og CV elektronisk ved at trykke på knappen ”send ansøgning” i øverste højre hjørne. Vi gør opmærksom på, at vi løbende holder samtaler og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet. Søg derfor allerede i dag.
Afdeling: PMO
Ansøgningsfrist: 24 November 2024
Placering: Montagevej, 6, 6000, Kolding, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: