Get latest jobs before others

Finansministeriets departement søger analysestærk medarbejder til arbejdet med effektiviseringer i staten

Finansministeriet



Er du interesseret i en stilling i kernen af Slotsholmens maskinrum, hvor du kan arbejde med effektiviseringer i staten? Har du et stærkt analytisk blik? Så er du måske vores nye medarbejder i Udgiftspolitisk Center i Finansministeriet.

Om stillingen
Vi søger en medarbejder til det team, der arbejder med analyser og effektiviseringer i staten. Du vil i tæt parløb med resten af teamet få ansvar for at forberede og koordinere budgetanalyser i staten og understøtte arbejdet med at sikre en effektiv offentlig sektor. Arbejdet vil bl.a. have fokus på organisering, styring, afbureaukratisering, digitalisering m.m. Du vil bl.a. blive ansvarlig for selvstændigt at drive større tværgående analyser samt understøtte sektorspecifikke analyser i samarbejde med relevante ministerier og fagkontorer i Finansministeriet.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg, bidrag til politiske udspil og koordinering af tværgående processer i Finansministeriet og på tværs af Slotsholmen. De konkrete opgaver aftales med din nærmeste chef ud fra interesser og kvalifikationer.

Du vil fra dag ét få stort ansvar, en stejl læringskurve og ikke mindst spændende arbejdsopgaver tæt på det politiske niveau.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse – fx cand.scient.pol, cand.polit eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Du er nyuddannet eller har flere års relevant erfaring, fx fra centraladministrationen, et konsulenthus, el.lign.
  • Du har stærke analytiske evner og flair for tal
  • Du har sans for at formidle komplekse problemstillinger både skriftligt og mundtligt
  • Du har et godt humør, gåpåmod og gode samarbejdsevner

Om Udgiftspolitisk Center
Udgiftspolitisk Center (UPC) i Finansministeriet har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af den samlede udgiftspolitik. Vi arbejder helt tæt på de centrale regeringsbeslutninger, har ansvar for den økonomiske koordination og er drivende i arbejdet med effektiviseringer i staten.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er udarbejdelsen af finansloven, der tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven og de mellemfristede planer. Som et centralt element i finanslovprocessen har vi bl.a. ansvar for udgiftskoordineringen i staten, vurderinger af de offentlige finanser, løbende udgiftsopfølgning og forberedelsen af prioriterings- og effektiviseringstiltag i staten.

Finansministeriet som arbejdsplads
Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik. Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet "FM KickStart". Hvert kontor og center er desuden organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og rådgivning fra din nærmeste chef.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen kan du kontakte kontorchef Gustav Nedergaard (e-mail [email protected], tlf. 24 85 67 87) eller chefkonsulent Jon Ahlberg (e-mail [email protected], tlf. 40 23 06 47).

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 20. oktober 2024.

Du skal være indstillet på at gennemføre en test i forbindelse med ansættelsessamtalen. Vi indkalder til samtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Christiansborg Slotsplads 1, København K

Lokation: Christiansborg Slotsplads 1

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Finansministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K

Finansministeriet spiller en helt central rolle for skiftende regeringers økonomiske politik. Ministeriet er blandt andet ansvarlig for udarbejdelsen af de årlige finanslove, der populært sagt er budgettet for alle statens udgifter og indtægter. På denne side kan du læse mere om ministeriets organisering, lovarbejde og historie.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2658507//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.