Get latest jobs before others

Socialfaglig medarbejder med nattevagtsfunktion til Københavns Kommunes nye § 107 tilbud Linde Allé (LA40) for borgere i alderen 18-35 år | Københavns

Københavns Kommune



Socialfaglig medarbejder med nattevagtsfunktion til Københavns Kommunes nye § 107 tilbud Linde Allé (LA40) for borgere i alderen 18-35 år
Beboerne på LA40 er 18-35-årige, som tidligere kan have oplevet hjemløshed, omsorgssvigt, tidligere anbringelser, psykiatriske udfordringer, misbrug/misbrugserfaring, svag eller manglende tilknytning til uddannelse eller arbejde, udfordringer med deres økonomi m.m.
Fælles for dem alle er, at vi skal støtte dem til at udvikle og fastholde færdigheder på vejen mod et mere selvstændigt liv i egen bolig.

Som medarbejder skal du være med til at forme og fastholde arbejdsgange, der sikrer en tryg ramme, der kan afklare, understøtte og løbende udvikle beboernes egne ressourcer henimod et mere selvstændigt liv i egen bolig.

Du vil få mulighed for indflydelse på, hvordan vi løbende udvikler vores faglighed på tilbuddet. Vi vægter højt, at alle medarbejdere indgår på lige fod med hver deres erfaring og faglige baggrund. Dette for at understøtte en helhedsorienteret indsats for den enkelte beboer.

Som medarbejder med nattevagtsfunktion på LA40 er der en særlig vigtig opgave i at bidrage til en tryg og rolig stemning om natten, der understøtter en god døgnrytme for den enkelte beboer, men samtidig også formå at være tilgængelig i en tillidsfuld og lyttende rolle, hvis behovet opstår.

Som nattevagt er det vigtigt, at man er en del af den samlede medarbejdergruppe. Vi prioriterer derfor, at man også er en del af tilbuddet i dag-/aftentimerne, hvorfor man hver fjerde uge møder ind i dag- og aftentimerne. Dette for at sikre et bedre blik for den samlede indsats og arbejdet med beboeren på alle tider af døgnet.

Der vil over fire uger være syv vågne nattevagter, fire rådighedsvagter samt tre dag-/aftenvagter. Man vil være to på arbejde hver nat; én vågen vagt og én rådighedsvagt.

Om tilbuddet
Målet med et ophold på LA40 er at afklare og styrke den enkeltes færdigheder frem mod et mere selvstændigt liv i egen bolig.

Vores værdigrundlag er baseret på principperne om, at alle har ret til at blive set, mødt og anerkendt. Vi tror på, at udvikling opstår igennem den enkeltes bevidsthed om ønsker, drømme og potentiale.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være

  • tilstedeværelse, der understøtter en tryg og rolig ramme om natten
  • at skabe en tryg ramme, der understøtter afklaring og udvikling af beboernes ressourcer
  • at samarbejde tæt med beboerne for at identificere deres potentiale og støttebehov
  • at implementere mål, indsatsmål, delmål og fokusområder i samarbejde med myndighed og borger for at sikre individuel udvikling
  • at yde støtte til medicinhåndtering samt evt. medicindosering

Metoder
For at understøtte den enkelte beboers udvikling anvender vi på LA40 en række forskellige tilgange herunder; Recovery og rehabilitering, Low Arousal og Motiverende Samtale teknik. Vi dokumenterer efter en dokumentationslinje, der sikrer en systematisk opfølgning og evaluering.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du

  • evt. har en relevant uddannelse
  • har erfaring med arbejde inden for lignende målgrupper
  • evner at arbejde struktureret og skabe relationer baseret på tillid og respekt

Kendskab til dokumentation i DOMUS er en fordel.

Vi tilbyder et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med fokus på udvikling, samarbejde og trivsel både for beboere og personale.

Du kan forvente

  • plads til og fokus på faglig udvikling – egen såvel som i fællesskab
  • rum til faglig sparring
  • ekstern supervision
  • dygtige og engagerede kolleger

Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til principperne om Ny Løn og gældende overenskomst.

Stillingen er på et snit af 30 timer om ugen fordelt på et 12-ugers rul. Opstart pr. 1. november 2024 (eller snarest herefter).

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Otto Nordahl mandag-fredag mellem kl. 10.00-12.00 på 51 72 83 27.

Søg via linket senest torsdag den 17. oktober 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 43/44.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Søg jobbet
Område: Pleje

Pædagogik

Ansøgningsfrist: 17.10.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2658709//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.